Podcasten

Lyden af et bedre liv  er et undersøgende samtalemagasin om livsfilosofi. Oprindeligt et forsøg på at opnå viden om sund livsstil ved hjælp af erfaringsbaserede spørgsmål.

Nu er bestræbelsen at gentænke alt det, der præger vores hverdag, herunder installationer som nyheder, arbejdsløshed, humor, psykiatri, spiritualitet, kriser, social mobilitet, seksualitet og et hav af alternative behandlings og-leveformer.

Redaktionen består af  Maria Guldager, excentriker, visionær og bedre til fantasi end fakta. Det betyder at vinklen er personlig, stilen videbegærlig og spøjs og spørgsmålene både knudrede og inderlige.

Episoderne er dine at lytte til og dele med andre. Det anbefales at lytte med via en podcast app. Husk at du kan støtte projektet ved at donere et par af dine sparepenge til

Reg 4703
Konto 4845194297

Eller via Mobilepay 71709737

Føler du dig inspireret af en af de vise gæster? Så skriv en anmeldelse i iTunes eller på facebook – det er en kæmpe hjælp for podcastens eksistens med dine stjerner og feedback. Tak.

Tjek LIVE events på facebook.com/thesoundofabetterlife

Abonner på Lyden af et bedre liv

Det er så dejligt, du er her – bliv ved med det.

Indtil næste gang – gentænk alt.

– M

#76 - Ingenting forandrer sig altid - Peter Molde-Amelung - Lyden Af Et Bedre Liv

Dato: 17-06-2018
Børn kan mærke, hvis du prøver at skåne dem for sandheden, hvis der er noget, du IKKE siger. Det mener forfatter og tv, radio, satire og manuskript-mand, Peter Molde-Amelung og derfor har han skrevet et helt særligt bud på en børne-ungdomsroman. Bogen hedder: "Dallas København - ingenting forandrer sig altid". Med den vil Peter gerne vise, at man kan tale med store børn om det onde, og kan endda gøre det med lethed og humor. Peter Molde-Amelung siger, at ondskab egentlig handler om, at noget er gået i stykker i et menneske. Om hvordan kærlighed kan gennemtrænge ens hverdag, selvom man har en syg mor, en død far, ingen bedsteforældre og en meget gammel og glemsom (opdagelsesrejsende) oldefar. Bogen er nem at læse, inddelt i korte afsnit - forfatteren læser afsnit to op i denne podcast!!! Peter har desuden humoren intakt og det er tydeligt bogen igennem, at han er vant til at henvende sig til børn i aldersgruppen. Selvom han også henvender sig fint til kvinder på 32, der elsker tabuer og en stærk kvindelig hovedrolle. OG - I dette interview fortæller han for første gang nogensinde om sin livsfilosofi - faktisk er det som om, han lige finder ud af, at han har en!! Lyt med hvis du vil vide lidt mere og lidt noget andet end du gør nu. Og skriv gerne en besked via facebook.com/thesoundofabetterlife. Anmeldelser er velkomne.
Talkshow 08 - Lev Mere - Pia Callesen og Maria Juhl - Lyden Af Et Bedre Liv

Dato: 10-06-2018
I dette talkshow om "det evigt flakkende sind" finder vi forskellige og fælles træk, når psykolog og doktor i metakognitiv terapi, Pia Callesen, og yogalærer og ayurvedisk livsstilsekspert, Maria Juhl, mødes. Årsagen til mødet er deres bøger, der blev udgivet i 2017, begge med overskriften: LEV MERE. Og henholdvis kæmp og tænk mindre. Det er deres første møde, og det er et særligt møde for os at lytte til - det er nemlig to tilgange til psykisk sundhed der sjældent interagerer. Det ene er mere evidensbaseret end det andet, det andet er mere spirituelt end det ene - begge tilgange har hjulpet mennesker i depression til at få det bedre. Du vil høre forskellige bud på livsstrategier og forståelser af tankers indhold og tænkningens virkning - og naturligvis en masse om hvordan vi LEVER MERE. Tjek links og noter dine kommentarer på: www.facebook.com/thesoundofabetterlife PS reviews i iTunes er virkelig værdsat
#75 - Sociale Rekvisitter - Karina Willumsen - Lyden Af Et Bedre Liv

Dato: 03-06-2018
Du ved du er feminist! Vil du netværke med mig? Gid jeg var queer! Politisk satiresang er en kunst - som Karina Willumsen i den grad udfolder på sit album "Sociale rekvisitter". Men hvad dækker udtrykket over? Og hvad er det egentlig hun kritiserer i sine sange? Karinas album har et noget feministisk præg, og jeg spørger lige en ekstra gang til hvad feminisme og det at være queer er. Hun krænker mig personligt i flere sange - bl.a. når hun synger om særligt sensitive der har krebs i ascendanten. Men jeg kommer over det efterhånden, som hun forklarer sine budskaber. Det er en rigtig god ide at lytte til hendes musik, før du lytter til samtalen, for der er en del referencer - du kan finde den på spotify fx. Lyt også med når Karina Willumsen deltager i mine ugennemtænkte quizzer - pausen hvor jeg midt i det hele ikke har nok plads på mit memory card, må spæne ud efter redning og tilbage igen, har jeg skånet dig for, men det er årsag til at episoden lige blev et par minutter kortere end ellers for pludselig var tiden bare gået. Den slags anstrengelser må du meget gerne nævne i din anmeldelse på iTunes, så de ikke var fuldkommen spildte. Hey tjek links på facebook.com/thesoundofabetterlife
Talkshow #6 - Bryd igennem, det er vores verden! - Ole Grünbaum - Lyden Af Et Bedre Liv Talkshowet

Dato: 27-05-2018
73-årige Ole Grünbaum har skrevet et ret politisk manifest - faktisk har han ikke været politisk siden det famøse år 1968, men nu er han "vendt hjem fra ferien". Han giver en analyse af samfundets tilstand, af den mur vi skal bryde igennem. Det handler også meget om menneskesyn, og igennem flere små symbolske historier sætter han gang i forestillingsevnen. Og den kan godt mangle, siger han, for i dag tror vi at det er nødt til at være som det er - Ole Grünbaum siger, at der er muligt at bryde ud af den voksende ulighed og et haltende demokrati. Muren er mentaliteten. Jeg spørger også lidt ind til euforiserende stoffer og hjertet og hvorfor unge i 68 sagde, at man ikke kunne stole på folk over 30. Lyt med til en rigdom af information, både historisk og menneskeligt. Tjek www.facebook.com/thesoundofabetterlife og lad mig høre dine kommentarer Talkshow #6 udgives først nu, da Ole Grünbaums bog udkommer i den kommende uge. Talkshowet blev optaget 26. April 2018.
#74 - Bag om Journalistikken - Nynne Bjerre Christensen - Lyden Af Et Bedre Liv

Dato: 20-05-2018
Hvem bestemmer nyhederne? Hvordan finder man frem til hvad, der er vigtigere at tale om end noget andet? Hvilken effekt på journalistik har det, når mange offentlige personer selvudgiver deres mere eller mindre vigtige nyheder på platforme som twitter? Nynne Bjerre Christensen er kendt for sit arbejde som moderator og har i mange år arbejdet i nyhedernes maskinrum. Hun fortæller også om sit stop på nyhedsmagasinet Deadline på Dr2.
Min uvidenhed om ophavsretsregler kommer (uheldigt, I'm sorry) til udtrykker i denne podcast, da jeg er nødt til at klippe DR ejede klip ud, og derfor ikke har så meget quiz indslag med i denne udgave. Ups. Til gengæld går jeg selv og håber på at DR eller andre store kanoner vil bruge mit materiale i en verdensklasse quiz...
Lyt med når vi taler om journalistik som præger os alle, uanset om vi læser avis eller er på de sociale medier. Husk at tjekke facebook hvor jeg linker til diverse. (www.facebook.com/thesoundofabetterlife)
#73 - Slip bekymringen om hvad andre tænker om dig via mentologi - Patrick Agergaard - Lyden Af Et Bedre Liv

Dato: 13-05-2018
Når man lader sig hive afsted af sine tanker, kan man komme helt ind i et paranoia stadie! Hvad siger de om mig, hvorfor misforstår de mig, hvordan kan jeg få dem til at lide mig lidt bedre? Hvad er det egentligt vi retter os efter som mennesker- og hvordan mon definerer vi hvad der er rigtigt at sige i en given situation?
Det ser ud som om vi blot prøver at leve op til det mest almindelige, og ikke stikke for meget ud, for så kan der vanke en straf, måske gennem en indre fordømmelse. Men hvem er så "de andre" vi gerne vil gøre tilfredse? Hvorfor er det så svært bare at stoppe sine bekymringer og egentlig leve i mental frihed? Patrick Agergaard er leder af Mentologi-studiet, der kombinerer positiv psykologi med hypnose og andre teknikker. Han går sammen med mig rundt om emnet, indtil vi dykker helt ned i det.
Lyt med og lad mig høre din reaktion på www.facebook.com/thesoundofabetterlife hvor du kan finde mere om Patrick og mentologi.
Talkshow #07 - Verden er ét land & andre røverhistorier - Farshad Kholghi - Lyden Af Et Bedre Liv Talkshowet

Dato: 06-05-2018
Frihed, oplysning, nydelse, troværdighed, humor, ordentlighed og kærlighed er min hovedepersons grundværdier og det kan man høre interviewet igennem - det handler om "at stige på toget", om at slutte våbenhvile med sig selv, om at stoppe flugten og være fri- fri til at grine.
Og det gør vi -klukker- for Farshad Kholghi har en smittende glad energi i sig, selvom emnerne er nok så alvorlige. Han har formået at tage den danske kultur så dybt ind, at han i dag er en af vores aller største komiker/skuespiller og det er en dybt inspirerende historie han bærer med sig. Lyt med og skriv om din oplevelse på www.facebook.com/thesoundofabetterlife
OBS. Det gik op for mig for sent at Farshad Kholghi har skrevet en bog senere, end "Verden er ét land", så vi taler primært ud fra den bog fra 2007. Der er dog sket meget med Farshard siden 2007, så selvom jeg klart vil anbefale dig at læse bogen, får du i dette interviewe også lidt mere aktuel klogskab.
 PS Farshad nævnte 9 værdier. Hvis du kan svare mig på hvilke 2 jeg i ovenstående tekst IKKE lister op, så har du vundet en gratis plads til mit næste talkshow den 24.maj kl 19.
#72 - Tiltræk Flere Penge - Navina - Lyden Af Et Bedre Liv

Dato: 29-04-2018
I dette interview får du fire elementer til manifestation af det du ønsker dig. Navina er spirituel underviser og har arbejdet meget med loven om tiltrækning. Vi taler om hvordan man mediterer med sin bankkonto, og opnår et liv med overskud og taknemmelighed. Bliv til enden og få Navinas afrikanske sang med.
#71 - Idiot / Bipolar Lidelse - Henrik Dahl - Lyden Af Et Bedre Liv

Dato: 22-04-2018
Den humoristiske og folkekære vært på henholdsvis tv- succeserne 'Rene ord for pengene' og 'Rabatten' på DR der startede i 1998, Henrik Dahl, er maniodepressiv og det skrev han og hans daværende kone, Camilla Emborg, i 2009 en bog om ved navn "Idiot".
Puh en lang sætning fyldt med omtrentlige fakta. Men fakta er, at jeg her 10 år efter bogens udgivelse og 20 år efter at have forelsket mig i værtens smittende positive energi på DR-programmet, møder Henrik Dahl til en snak om, hvordan han blev klar over at han er maniodepressiv, og hvordan han foreslår at man tackler psykisk sygdom.
Spoiler-alert: Han er pro medicin og det har han sine grunde til. I mani-tilstanden mister han fuldstændig kontakten til sin krop, og i den dybe depression mister han livsgnisten. Medicinen stabiliserer følelserne, så han kan leve det liv, han ønsker. Lyt med og find ud af hvad Henrik Dahls vel-forberedte lyd af et bedre liv er....
Til denne episode hører der hele tre videoer som du kan finde hvis du på www.facebook.com/thesoundofabetterlife -siden og klikker på "videoer" i menuen til venstre. Eller bare tjek siden hver dag!
#70 - Facebook Og Skandaler - Thomas Bigum - Lyden Af Et Bedre Liv

Dato: 15-04-2018
Hvad er op og ned i facebook-skandalen? Og hvad er det egentligt for et essentielt behov det altopslugende og så evigt berigende medie dækker hos os? Jeg taler med Mr. Facebook, Thomas Bigum, foredragsholder og indehaver af Bigum&Co, om hvad "skandalen", som etablerede nyhedsmagasiner har navngivet det, er.
Vi når vidt omkring i bestræbelsen på at sætte ord på det, de forskellige røde signaler og mere eller mindre korte og hverdagsagtige billeder og grupper og sider og konkurrencer gør ved os.
Og så tror jeg godt, jeg kan sige at du er en del af det vi taler om, selvom du ikke har en profil på Facebook. (Men ret mig endelig, hvis du lytter med og ikke forstår en lyd).
Hvis du lytter med, vil du få en fantastisk masse guldkorn - også til hvordan man skal poste så fleste ser det- fra manden, der underviser i optimal brug af de sociale medier.
Kast som altid en kommentar på www.facebook.com/thesoundofabetterlife mens vi stadig har platformen . . . ! (Og tjek links til Thomas Bigum).
#69 - Når mor bliver syg - Lotte Heise - Lyden Af Et Bedre Liv

Dato: 08-04-2018

”Selvfølgelig skal hun bo hos mig” er titlen på Lotte Heises bog om sin mors fysiske handicap, der ramte pludseligt og uventet. Men er det nu så selvfølgeligt  at vælge et bofællesskab med sin mor, hvis man oplever at hun ikke får den fornødne omsorg, praktisk som følelsesmæssigt, på et plejecenter?

Vi taler om afasi, om at sætte grænser overfor en man elsker og gerne vil hjælpe, om hvordan hverdagen foregår, når familien afhænger af plejebranchens hjælp, om hvad ens livsindstilling gør i en ophængt hverdag med kroniske smerter.

Især en væsentlig samtale, hvis du er pårørende eller bruger af plejefaciliteter, hjælpere, sygehusvæsenet eller hvis du gerne vil have et formidabelt indblik i, hvad det har betydet for Lotte Heise at få et kæmpe skifte i sit liv, da Inge Heise fik betydeligt mere brug for hende.

Lotte Heise svarer også på hvad, der har givet hende styrken til at stå en svær tid igennem, og hvad hendes livsfilosofi i det hele taget går ud på.

Kommentarer og links via www.facebook.com/thesoundofabetterlife

#68.2 - (Guidet Meditation) Om Meditation og Mindfulness - Svend Trier - Lyden Af Et Bedre Liv

Dato: 01-04-2018
20 minutters guidet meditation af Svend Trier. Luksus-podcast. Tjek Svend Trier på www.facebook.com/thesoundofabetterlife.  
#68 - Om Meditation og Mindfulness - Svend Trier - Lyden Af Et Bedre Liv

Dato: 01-04-2018
Er meditation kuren mod stress? Hvilke problemer løser meditation og hvorfor kan det være så udfordrende for mange af os at sidde stille i fem minutter? Forfatter og meditationslærer, Svend Trier, taler om hvordan meditation er en forudsætning for ikke at blive styret udefra. At være indrestyret hænger sammen med Maslows selvaktualisering, der sikrer os mod identitetskrisen. Gennem meditation lærer vi at vores identitet er et andet sted. Fra det sted kan vi være ydmyge og møde livet med et villigt sind. Lyt med til citater i flæng og visdom samlet på mere end 50 års meditationspraksis. HUSK at du i episode 68.2 får en guidet meditation. Luksus-podcast, I know.
Tjek Svend Trier på www.facebook.com/thesoundofabetterlife. Jeg nævner donation til sidst i denne podcast og dertil bruger du blot mit telefonnummer 71709737 eller en af siderne for podcast-donationer. På forhånd tak.
Talkshow #5 - Forelsk dig i din frygt - Anja Vintov - Lyden Af Et Bedre Liv

Dato: 25-03-2018
Hvordan forelsker man sig i noget, man er bange for? Hvordan bliver modstand til flow, og frygt til rummelighed? Jeg spørger forfatter og uddannelsesleder, Anja Vintov, der har studeret frygt i 17 år. Talkshow no. 5 er underlagt en retrograd Merkur, men kommunikeret og tænkt bliver der, når Anja åbner sin visdomspose. Hun har nemlig sine personlige grunde til at interessere sig for frygt og ego-strategier.
Hvor går min grænse- hvorfra og til går det personlige ansvar- hvad er det man skal gøre når man er selvstændig og mega bange for om man kan betale huslejen? Lyt med og lad Anja Vintov tale ind i din virkelighed. Husk at du kan finde hendes seneste bog gratis på nettet - jeg linker viawww.facebook.com/thesoundofabetterlife hvor jeg også meget gerne vil høre dine kommentarer til interviewet.
#67 - Tillykke Med Din Krise, En Komiker Bag Facaden - Finn Nørbygaard - Lyden Af Et Bedre Liv

Dato: 18-03-2018
Forbundethed, selvoverbærenhed, taknemmelighed, vendepunkt, dødsbevidsthed, kendthed og livsfaser. Lyder de ord bekendte? Så har du nok hørt Finn Nørbygaard, og måske storelsker du ligesom jeg hans åbenhed omkring det indre liv.
Jeg fortaber mig i hans inderlige ord, og glemmer at følge op på min egen leg, han får heller ikke lavet sin lyd af et bedre liv til sidst, men der sker det, der er endnu bedre. Det mislykkede og sårbare og finurlige tager helt over. Lyt med hvis du vil inspireres på et sjæleplan, hvis du har prøvet at være afhængig af andres bekræftelse, hvis du er adopteret, hvis du har optrådt for et publikum, hvis du har lavt selvværd, hvis du har en tendens til at overpræstere, hvis arbejdet har dig mere end du har det, hvis du har det ambivalent med penge, hvis du vil med ind bag facaden på en komiker!
Finn Nørbygaard er nemlig blevet klog af kriser og i dette interview fortæller han om det, livet har lært ham, stærkt udfordret af sin interviewers projektion.
Find link via www.facebook.com/thesoundofabetterlife og en ultra kort teaser, for Finn Nørbygaard vil gerne være ukendt igen- han fandt nemlig først det gode liv, da han gik ud af underholdningsbranchen.
Talkshow #4 - Stress, Stilhed og Sensitivitet - Lyden Af Et Bedre Liv

Dato: 11-03-2018

Talkshow #4 kom til at handle navnlig om, hvordan man i det hele taget træffer valg for sig selv. Stina Madelaire (NOR:& Copenhagen Yoga festival) talte ud i yogapodcasten for et år siden om den stress og skam hun oplevede som overanstrengt yogalærer og iværksætter. I dette talkshow fortæller hun hvad stressforløbet har lært hende, og hvordan hun ser på det at være særligt sensitiv. Hun beskriver både forløbet dengang, og hvordan hun er kommet tilbage på arbejde igen- forandret. Johannes T. Jensen (nowhere.center) tog for nogle år siden et drastisk valg om sige sit job på Christiansborg op og flytte langt væk fra alting. Det gjorde han, fordi han hørte en spirituel lærer sige ”Guds vilje ske”. Johannes lærte at følge sit hjerte, og kun gøre hvad der føltes rigtigt. Siden da har han ikke taget en beslutning!

Lyt med og find ud af hvad han mener med det, hvor han mener lidelser kommer fra og hvordan vi ubetinget glæde ind i stedet. LINKS via www.facebook.com/thesoundofabetterlife

#66 - Seksuel Healing - Malou Maluna- Lyden Af Et Bedre Liv

Dato: 04-03-2018
Det sanselige univers åbnes på vidt gab, når jeg taler med Tantrabehandler og Psykoterapeut, Malou Maluna, om yoni, kropslig healing, orgasmer og sexløserelationer. Kodeordet er NÆRVÆR, men hvordan er det lige man gør? Og betyder stregen under nærvær, at der er mindre fysisk tilfredsstillelse i forholdet? Lyt med når Malou malerisk beskriver og taler ind i den seksuelle dimension af tilværelsen. Et must hear for dig der har tumlet med grænserne og fx undret dig over hvorfor kroppen kan sige et og lysten noget andet. Eller hvad en yoni-mapper kan hjælpe en mand med. Eller hvad tantrisk sex handler om. Se links på facebook.com/thesoundofabetterlife Husk at vi vil elske din kommentar på selv-samme side.
#65 - Fra Vred Til Voksen - Lisbeth Zornig Andersen - Lyden Af Et Bedre Liv

Dato: 25-02-2018
Selvmordet, også kaldet plan B, en indre verden der er svær at forklare til revisoren og en fortælling om en styrke, en vrede over at blive udsat for magtesløshed, er blandt emnerne i dag. Lisbeth Zornig Andersen er blevet voksen og det har hun skrevet en bog om. Lyt med når vi taler om, hvad det vil sige at være voksen med senfølger. Bliv til outroen og få min anmeldelse af bogen. Links via www.facebook.com/thesoundofabetterlife
#64 - Kærlighedsbagage - Marie-Louise Bregendahl - Lyden Af Et Bedre Liv

Dato: 18-02-2018
Hvad er din sandhed om mænd, om din type, om hvilket forhold du gerne vil finde dig selv i?
Alle er vi født ind i en sandhed, ind i en kærlighedsbagage, der er mere eller mindre kompliceret at rydde op i, siger mentor og indehaver af Recreate You, Marie-Louise Bregendahl. Til daglig hjælper hun kvinder med at genfinde sig selv, stå i selv og på den måde skabe en virkelighed de ønsker. Lyt med når hun forklarer, hvad en kærlighedsbagage er, og hvordan den hænger sammen med det, vi ubevidst frygter. Det vil nemlig forklare, hvis kærlighedslivet ikke er en succes. Marie- Louise fortæller også om manifestation og hvordan det hænger sammen følelsen, der ligger bag det, vi ønsker os, egentlig er alt, man bør fokusere på. Vi taler også om hvorvidt det nu er sundt at være afhængige af hinanden, når man er i et parforhold.
Links til Marie-Louise Bregendahl findes på www.facebook.com/thesoundofabetterlife. Her kan du fx finde hendes gratis videoer.
#63 - Skildpaddetanker - Husk Det Nu - Mickey Gjerris - Lyden Af Et Bedre Liv

Dato: 11-02-2018
Hvad nu hvis vi ihukom, at vi alle har det til fælles, at vi skal dø? Hvad sker der så med titler, brok og bekymringer? Denne episode handler om 'alt det vi godt ved' (bare noget smukkere formuleret), men som så let kan glide i baggrunden i hverdagen. For forfatter, lektor i bioetik og tidligere medlem af etisk råd, Mickey Gjerris blev tanker om det essentielle i tilværelsen til facebookstatuser som blev til en bog som blev til skildpaddetanker! I dette interview deler han sine tanker om hvordan vi kan korte afstanden mellem ideal og virkelighed, mellem det vi siger og det vi gør og droppe de strategier vi sædvanligvis bruger, for ikke komme i kontakt med tingenes tilstand.
Mickey Gjerris har skrevet en smuk opgørelse over det vi lige skal huske, let at læse i korte fine afsnit med masser af guldkorn - hvis du bliver til slut er der lidt (mere) oplæsning.
#62 - Etik I Psykiatrien - Jacob Birkler - Lyden Af Et Bedre Liv

Dato: 04-02-2018
Etik angår optik. Menneskesyn. Det blik vi har i mødet med andre. Det vi har at rette os efter i mødet med andre. Etik er forbundet med en opgave. Etik byder sig i situationen, kan man læse I bogen "Etik i Psykiatrien" af ugens gæst, Jacob Birkler. I mange sammenhænge har Jacob skullet svare på det etiske spørgsmål. I “Etik i psykiatrien” fremgår hans kærlighed til ord, og det inspirerede mig til at omsætte min forståelse af bogen til et digt, jeg læser op til sidst i interviewet. Først kan du høre lidt om hvad etik er, lidt om hvad psykiatri er og hvordan disse både kan føre til komplicerede møder mellem ansatte og patienter. Vi taler om diagnoser, ordenes magt, om sengepladser, normalitet og afvigelser. Lyt med hvis du mangler et kreativt resume af en fagbog eller blot interesserer dig for spørgsmålet om 'gal eller genial' og kan undre dig over hvad der rent etisk er det rigtige at gøre. Jacob Birkler linkes til via www.facebook.com/thesoundofabetterlife Skriv endelig dine kommentarer på væggen, jeg elsker at høre fra dig, kh Maria
#61 - Sjælens Begær - Katerina Pitzner - Lyden Af Et Bedre Liv

Dato: 28-01-2018
Katerina Pitzner er kendt som diamanthandler, men i dette interview kommer du helt tæt på hendes livsfilosofi og hvor hun lufter sine egne clairvoyante evner. Med sin anden bog, Sjælens Begær, har Katerina Pitzner startet en samtale om begrebet "Soul Mates".
Ifølge Katerina er der flere former for soul mates, og det handler mere om kharmiske forbindelser end filmisk kærlighedshistorie. Med fortællingerne i Katarinas bog, Sjælens Begær, mærker man let hvor meget vildere den sjælelige kærlighed er.
Lyt med når vi taler om hvorfor det kan være så kompliceret at være i et forhold, hvordan man finder harmonien i et parforhold og hvad formålet med soul mates er. Jeg spørger også til hvordan hun håndterer at fornuft vægtes over følelser og hvad sand rigdom er.
Nyd et formidabelt og fuldstændig unikt interview med Katerina Pitzner, der iøvrigt har kanaliseret ordene til sin bog.
Tjek links via
#60 - Tantra Quest - Shawn Roop - Lyden Af Et Bedre Liv

Dato: 21-01-2018
The wisdom tantra offers, redefines what sex is, according to tantra teacher Shawn Roop. He talks about his journey with tantra, and how he sees that tantra merges spirituality and sexuality. He talks about no-mindedness, explains each chakra and how it relates to orgasmic pleasure. Yet with tantra you "stay sober" and don't get lost in the highs you experience during sex, says Shawn Roop when I ask why we can experience to become addicted to sex. Listen in as he reveals what tantra is all about. Links for Shawn on www.facebook.com/thesoundofabetterlife
If you like what you hear, feel free to write a review on iTunes - it will help more people to find the podcast and join the conversation.
- Miss M
#59 - The Unlimited Actor - Nancy Mayans - Lyden Af Et Bedre Liv

Dato: 14-01-2018
Nancy Mayans uses energy techniques for unlocking people’s creative potential.
She walks us through how to unblock the chakras to be able to download the energy we want. She combines her experience as an energy healer with her job as acting coach and voice teacher. She has written the book: "The unlimited actor" and says in fact these methods can be applied by anyone, who wishes to call in a specific energy, such as groundedness or courage. Listen to this interview where she reveals how to download the character of someone else - and be able to do more than you can imagine.
#58 - Astrology Apprenticeship - Michael Lutin - Lyden Af Et Bedre Liv

Dato: 07-01-2018
Tell me again, what’s astrology about? Do you choose you OWN life, you said? Is karma an innate concept in astrology? Do you need an education in astrology in order to apply the wisdom of astrology? Because it surely seems so sometimes. That’s my entrance into a conversation with author, psychotherapist  and astrologer Michael Lutin, who says he’s never been able to escape the power of astrology. He also says, you can only follow astrology to certain point. But then what’s astrology worth anyway?
#57 - Soulhealing - Evananda - Lyden Af Et Bedre Liv

Dato: 03-01-2018
Evananda: The only limit to love is our self-imposed limits. When we break our heart, we start feeling more comfortable in our heads. This episode is about soulhealing and according to healer, Evananda, it has a lot to do with the heart. It also has to do with past lifes, kharma and incarnations of the divine. Listen in as we talk about how kharma works when we are having sex, why some people triggers us and how healing is possible Links for Evanandas work on the www.facebook.com/thesoundofabetterlife
#56 - Mest om Magi og Mørke - Kristian Leth - Lyden Af Et Bedre Liv

Dato: 23-12-2017
Musiker og forfatter, Kristian Leth abonnerer ikke på nogen universel sandhed. Her taler han med mig om religion, spiritualitet og mørke. I hans roman Mithos fra maj 2017 går hovedpersonen gennem en ultra mørk skov. Mørket er det, der gør at vi ikke kan se klart. Der  kan magien komme ind som en navigatør. Kristian Leth taler om spirituelle teknikker, blandt andet til at forholde sig til døden. Dette interview er din julegave, derfor starter jeg med en lille quiz, det er vist mit mest small-talk agtige forsøg nogensinde, men ret hurtigt bliver det dybt og dystert. Akkurat som jeg elsker det. Kristian Leth har skrevet den fantastiske musik til Herrens Veje, han er snart bogaktuel igen og er i det hele taget en meget produktiv kunstner. Tjek links på www.facebook.com/thesoundofabetterlife og giv endelig din mening til kende om de emner, vi berører. Lyt med til årets sidste interview (men det første hvor jeg havde gåsehud under hele samtalen). kh Maria Guldager PS: Quiz dig selv inden du lytter med, hvor stammer disse tre mottoer fra: Made today, gone tomorrow The professional's source It's your life we are talking about
#55 - Find Din Stemme/SoulVoice - BirgitteHelena - Lyden Af Et Bedre Liv

Dato: 17-12-2017
BirgitteHelena, Soul Voice® practioner og indehaver af Kraftsang, siger, at lyden af vore stemmer kan forløse smerter i kroppen; smerter der er der, for at gøre os opmærksomme på de mønstre og udfordringer, der ligger til grund for smerte. Stemmens lyd kan opfattes og mærkes af kroppen, så man behøver faktisk ikke kunne høre en lydhealing, for at den virker. Vores stemme afslører hvad vi har på og i hjertet – som f.eks. lyden af ”jeg elsker dig”, der kan komme inderligt eller per automatik. Hvis du ikke har hørt en lydhealing før, så lyt med til sidst i udsendelsen, hvor BirgitteHelena demonstrerer hvad det er – på mig! Inden da skal du lige høre om hvad, det er, der egentlig heales. Du kan finde svar på hvorfor sang og det at bruge den intuitive stemme gør os rigtig sårbare, hvilke oplevelser kroppen holder fast i, hvorfor det er så kraftfuldt at finde ind til sin stemme og hvordan stemmen og sjælen er forbundet. Interviewet starter med intuitiv sang, så læn dig tilbage og kom med ind i et magisk univers. Tjek links til BirgitteHelena via: www.facebook.com/thesoundofabetterlife
Talkshow #3 - Dating, Desperation Og Hvordan Man Bliver Tilfreds Med Sin Partner - Lyden Af Et Bedre Liv

Dato: 10-12-2017
Talkshow nummer 3 var en succes, fordi talerne, Jens W. Petersen, Robert Lubarski og Camille Rishøj formåede at gå lige til sagen. Singlecoachen lagde ud med at sige, at det er sværere for sprudlende uafhængige typer at finde kærligheden i tosomheds-udgaven. Det traditionelle samliv er på vej ud og singlelivet og det serielle monogami er fyldt med muligheder. Desuden er det ikke sikkert der er kærlighed i det efterstræbte parforhold. Omvendt gjorde kærlighedsshaman og parterapeut Robert Lubarski og hans kone, kunster Camille Rishøj, det bevidste parforhold til en sikker vinder for et bedre liv. Det handler slet ikke om at finde en partner, der skal give en alt muligt, men om at turde være på en personlig rejse sammen. Forelskelsen er idylliseret - det bevidste parforhold er meget større. Camille og Robert oplever, at ingen tør være som de virkelig er. Men egentlig frihed er, at vi tør være dem, vi er. Den mest udfordrende relation der findes er i parforholdet, og det er dermed også vejen til den største indre frihed.
Lyt med og tjek links via
Det næste talkshow sker 25. Januar. Du er velkommen.
#54 - Seksualitet Og Frigørelse - Sussi La Cour Dollenz - Lyden Af Et Bedre Liv

Dato: 03-12-2017
Sugardating, koncepter hvor sex handles for penge, herunder pornografi er omdrejningspunktet for min samtale med Sussi La Cour Dollenz, der var en stor pornostjerne i slutningen af 90'erne. Et lige så betydningsfuldt omdrejningspunkt for vores samtale er frihedstrangen og længslen efter at kunne være tro i mod egne drømme. Sussi har aldrig skammet sig over sine bedrifter, men har stået ved sig selv hele vejen igennem. Vi analyserer et interview fra aftenshowet med en eks-sugardater og relaterer emnet til hvordan Sussi oplevede at blive mødt, både med fascination og forargelse da hun kom hjem til Danmark fra USA i år 2000. Vi taler om hvor kedeligt det er, når journalister spørger til kroppen som handelsvare indenfor en meget fastlåst forståelsesramme. Skal vi gå et lag dybere, måske? I dag er Sussi La Cour Dollenz gift og bor i Spanien hvor jeg besøgte hende, manden og deres seksuelt eksperimenterende hund.(Hendes hund er vild med at forsøge sig med store tøjbamser). Lyt med hvis du vil vide hvad Sussi La Cour Dollenz har lært om sig selv og porno-branchen, som hun var en del af i 3 år. Bogen "Katja Kxxx Stjerne i syndens by" fra 2002 er netop udgivet på lydbog. Bogen er skrevet i samarbejde med forfatter Henrik List, og den er i øvrigt rigtig godt skrevet. Idag arbejder hun blandt andet med personlig selvudvikling og er ved at skrive på et filmmanuskript baseret på en sand historie. Skriv som altid hvad du tænker ovenpå denne samtale her:  www.facebook.com/thesoundofabetterlife
#53 Optagelse af YogaPanelet Live Event

Dato: 16-11-2017
Jeppe Christensen fra jeppeyoga, Pernille Benita Lecik fra Jo:ga og Louise Fjendbo fra Yogaliving sad i yogapanelet den 16.november 2017. Her kan du høre hvordan Jeppe sammenligner yogalærer-gerningen med det at være spejderleder, Pernille taler om yoga som sin sportsgren og Louise siger at yoga også er at blive skilt med et spædbarn på armen.
Vi taler om sammenfletningen af yoga og fitnesskulturen og runder af med et par skarpe om økonomien i yogaen. Det påfaldende ved panelet er at de alle føler de ikke er en del af yogamiljøet. Men hvem er så?
Mit svar er, at vi skal tale noget mere sammen. For at få følelsen af at være fælles selvom vi også er forskellige. Men lyt med selv til de tre panelisters oplæg og indbyrdes debat og lad mig vide hvad DU mener om sagerne på den offentlige væg lige her: www.facebook.com/thesoundofabetterlife hvor du også finder tilhørende links.
Farvel og tak yogapanels-konceptet, måske får jeg på anden vis mulighed for at gå i kødet på samtalen om yoga.
#52 - The Mastery Of Predicting The Future - Adrian Duncan - Lyden Af Et Bedre Liv

Dato: 23-11-2017
Adrian Duncan is the man behind several astrological initiatives, having been in the planetary business for a lifetime. I ask him why astrology is not really recognized as more than an alternative worldview. I am highly subjective in this episode as I have just realized how detailed my horoscope describes me (impractical, putting partners on pedestals, a bit of a loner, filled with ideas and desillusion)!! I feel the knowledge of where the planets are located could work very well with other therapies. We also discuss love horoscopes and how it really works with predictions. Can we really predict or only really know in hindsight? This and so much more when Adrian Duncan is let loose - you have to listen to this one. Find out about your horoscope on Adrian Duncans website - I link to it from www.facebook.com/thesoundofabetterlife REMEMBER one lovely iTunes review, that would be so awesome!!!
#51 - Lidelsens Formål - Steen Kofoed - Lyden Af Et Bedre Liv

Dato: 14-11-2017
Hvad er meningen med lidelse? Hvorfor skal jeg døje, have smerter og alle mulige væmmelige oplevelser? Det har Steen Kofoed et kort svar på som du kan høre i starten af denne samtalen, men don't be alarmed, der kommer en uddybning. Vi taler om de love åndsvidenskaben beskriver - især karmaloven og "lige tiltrækker lige". Men hvad gør man så, når man sidder fast og bliver ved med at tiltrække de samme rådne forhold og  situationer? Steen Kofoed sige,r at alt er som det skal være. Lyt med og find ud af hvad han mener med det. Samtalen drejer sig både om årsag-virkningsforholdet og hvordan vi håndterer den lidelse, vi oplever.
Det kan anbefales at læse Steen Kofoeds gratis bog "lidelsens formål" der ligger online inden du lytter med. Eller vær rebel og læs den senere!
En samtale der er nødt til at blive lyttet helt igennem, for samtalen er cirkulær er rig på on the go- erkendelser.
LINKS til Steen Kofoed på www.facebook.com/thesoundofabetterlife
LINK til Sten Kofoeds bog "lidelsens formål"
#50 - Enetalen om - Lyden Af Et Bedre Liv

Dato: 08-11-2017
Hep, vi har fået ny fast intro! Den skal signalere hvad mit overordnede projekt er, for ja, der er et projekt for det handler ikke om at lade stå til, men om at turde lytte med et åbent sind til en række forskellige svar på, hvordan dette liv kan tolkes, udmøntes og forandres- hvis ikke til det bedste liv, så bare til et lidt bedre et.
I denne episode nummer 50 prøver jeg at gengive mit liv op til nu med fokus på hvad der navnligt har gjort, at jeg arbejder målrettet på at få livskunsten taget til genovervejelse - og det altså mere end på instagramcitater og kampagnesloganer. Jeg har hverken været udstyret med selvindsigt eller voksne der forstod mig.
Nu er det min voksentid, men på en radikal anden måde, end den voksenkultur, jeg bedst kan få øje på, hvor undertrykkelse af følelser og en blændende tro på tilpasning er føreren.
Talen handler også om dig. Vil du være med til at bekæmpe den følelse, alt for mange går rundt med, følelsen af at være forkert?
Det kræver et indre arbejde i den enkelte, men for at det arbejde kan ske, må strategier for livsmestring blive talt op, så kendskabet til mangfoldige måder at være menneske på eksisterer i den kollektive bevidsthed.
Sygeliggørelse er so yesterday, og anerkendelse af værdien af forskellighed sker as we speak.
Derved ønsker jeg altså også en normudvidelse for, hvad det vil sige at klare sig godt som menneske. Her tænker jeg på de normer der gør, at du skal leve op til noget, du inderst inde ikke tror på, og som du mærker afholder dig fra at tænke og tale og bevæge dig og skifte mening frit. De normer vil typisk spærre for din udfoldelse i form af social afpresning - du bliver ikke inviteret, ikke læst, ikke ansat, ikke hørt. Oprøret skal komme fra bunden - så her er jeg.
Hvis dette ræsonnerer med dine værdier så lyt med i dag, og skriv endeligt en anmeldelse til podcasten på iTunes og plant en kommentar på facebooksiden www.facebook.com/thesoundofabetterlife hvor du også kan se link til Basyani.
- MG
Talkshow #2 - Om Bedrag, Psykopati og Manipulation - Simon Ørregaard & Alexa Peary - Lyden Af Et Bedre Liv

Dato: 29-10-2017
Har du prøvet at stole på en, der viste sig slet ikke at være god for dig? Har du prøvet at være fanget i en eller flere relationer, fordi du ikke kunne overskue konsekvenserne af ikke at være i dem længere? I så fald er der noget at hente for dig ved at lytte til dagens podcast som er en optagelse af talkshowet på Godthåb og Kaffe i onsdags. Selveste Simon Ørregaard og Alexa Peary var med til en snak om psykopater, manipulation og vejen ud.
Lyt med og tjek www.facebook.com/thesoundofabetterlife for links.
#49 - Lev Mere, Kæmp Mindre- Ayurvedisk Livsstil i Norden - Maria Juhl - Lyden Af Et Bedre Liv

Dato: 24-10-2017
Inspireret af sundhedsguruen Deepak Chopra er Maria Juhl nu aktuel med en bog om ayurvedisk livsstil. Læst med mine øjne er bogen, udover at være informativ i et letforståeligt sprog, også en kommentar til vores hektiske præstationsorienterede kultur, der "ser kroppen som en maskine" og "forskubber vores naturlige doshabalance".*
I interviewet taler vi først om noget af det sidste i bogen, nemlig loven om tiltrækning og "bevidsthedens leg" . Derfra taler vi om en masse om doshaerne og fortvivl ej hvis du ikke kan dem i hovedet, din dosha kombination er allerede i din krop.
Men hvordan kender man forskel på energierne og hvordan håndterer man så den energi, der er mest fremtrædende?
Og hvad er en inspireret handling og hvordan fremkalder man den?
Hvad mener min gæst når hun taler om effektivitet og samtidig om mindre kamp?
Lyt med når Maria Juhl deler ud den ayurvediske filosofi, som er mere omfattende end jeg havde troet.
Se iøvrigt links til Maria Juhl på www.facebook.com/thesoundofabetterlife
PS Ja på denne og de sidste par episoder har lyden drillet mig!! Jeg upper mig nu, I promise!
*(Citat fra Lev mere, kæmp mindre, År 2017, Aronsen, side 23 & side 126)
Talkshow #1 - Mod Til Et Anderledes Liv - Annette Sahara Hørning og Mette Glargaard - Lyden Af Et Bedre Liv

Dato: 17-10-2017
Dette er lyden af det første talkshow! Annette Sahara Hørning og Mette Glargaard er sprængfyldte med guldkorn og god vibes. I dette interview vil du både høre om erfaringer og mærke en livsattitude. Begge gæster er kvinder i omegn af 50 år, spirituelle og 'kun lige begyndt'-typer. Mette har ikke valgt at få børn, mens Annette har 5, plus et par hunde, mand, svigermor og job, herunder en danseskole, i samme hus. Vi taler om hvad det vil sige at leve anderledes- hvad kræver det? Annette Sahara Hørning har en helt særlig spirituel historie med sig, et vendepunkt, der afgjorde, at hun kom til at leve af sin passion. Hun har været gift i 26 år og nyder det i fulde drag, bl.a. fordi de i ægteskabet har aftalt en stor grad af frihed, der minder dem, om at de er selvstændige mennesker. Afgørende for modet til et anderledes liv er imidlertid ifølge Annette, at vi oplever os forbundne med andre mennesker. Mette er opvokset med vold og misbrug og har brugt sit voksne liv på at forfine evnen til at mestre livet. Hun har skrevet et hav af bøger, udgivet interviews, blogs, speaks og små film. I samtalen i dette interview taler vi om et tilbagevendende tema: selvværd. Mette Glargaard fortæller hvad hun har måttet lære om ansvarsfordeling igen og igen. Og igen. Vi skal også lige omkring kvindefrigørelsen, den indre især, og så har Mette et par ord til mænd i 50'erne. Du kan også høre svaret på min sidste gæst Jette Harthimmers spørgmål Lyden af et bedre liv- talkshowet blevet optaget med 30 publikummer på Cafe Godthåb & Kaffe på Frederiksberg. Se det næste talkshow på billetto eller på www.facebook.com/thesoundofabetterlife hvor du også finder LINKS til aftenens gæster.
#48 - Om Ånden I Clairvoyance - Jette Harthimmer - Lyden Af Et Bedre Liv

Dato: 08-10-2017
"Noget inde i dig ved hvilken vej, du skal gå".
Med over 25 års erfaring med clairvoyance har Jette Harthimmer kvalificerede svar på clairvoyance egentligt er og hvordan jeg skal bruge det, en clairvoyant kanaliserer. Hvordan får man "de højrere magter" til at indfri de ønsker man har?
Jette siger, at vi kan træne den spirituelle muskel ved at lytte til de signaler og impulser vi får mange gange i løbet af en dag. Men pas på: tvivlen lurer lige efter den rigtige følelse. Den åndelige verden vil dog blive ved med at give hints, indtil du træffer det rette valg. Vi bliver ført til målet og pengene kommer af sig selv, når vi lytter og handler. Vi er her for at udleve den medfødte mission.
Lyt med hvis du sommetider også har brug for guidance og en forståelse af, hvordan dit liv vil udfolde sig.
Jette Harthimmer er spirituel lærer og fellow podcaster, nu med 101 episoder. Tjek links på www.facebook.com/thesoundofabetterlife
#47 - New Age Philosophy/Life in the mystery - Sarah-Jane Perman - Lyden Af Et Bedre Liv

Dato: 30-09-2017
For me New Age has been the forbidden fruit for most of my life as I believed there was only one God and I was certainly not Him. Now I am trying to connect the good values religion/Christianity taught me with the spirituality, I found in yoga. Even though my guest today speaks about god being us, there occurs to me to be many similarities in new age to the viewpoints of the Pentecostal churches, but that precise comparative analysis is for another episode.
 This is a special episode with a great teacher, the sweet and knowledgeable Sarah-Jane Perman. She teaches yoga, but to me yoga seems to be just a tiny part of what she represents and passes on to especially women. It's an ancient wisdom, occultism, a way of life, a mystic living made natural and joyful. Sarah-Jane talks to me about receiving messages, being creative beings, the frequency of love, remembering our power and why we are here on earth.
 You have to tune in to this magic interview about spirit, about daring and about how she and her husband met.
I even have her - unprepared- sing a little mantra in the end, a song for the earth, because to me the repetitive singing opens up "something". It changes the energy in the room, even in the body.
Find more on Sarah-Jane Perman through the links on www.facebook.com/thesoundofabetterlife
#46 - Politisk Debat - Liberal og Feminist - Rasmus Brygger - Lyden Af Et Bedre Liv

Dato: 24-09-2017
Det er livsbekræftende at påvirke andre, mens partipolitik nemt kan blive fordækt og løgnagtigt. Liberalisme, feminisme og politisk debat er en del af et leve et bevidst og bedre liv, mener Rasmus Brygger, debattør, blogger og tidligere formand for Liberal Alliances ungdom. Vi taler om følelser i politik, om hvad feminisme kort sagt er, om magten til at påvirke andre, om barrierer for at deltage politisk, om argumenter og logik, om sammenhæng mellem religion og partipolitik og om hvad der får Rasmus Brygger glad igen, når der kommer 500 sure kommentarer på hans udsagn. (Rasmus svarer også på Hassan Preislers spørgsmål og stiller sit til næste gæst, der dog først kommer næste søndag. Imellemtiden skal vi nyde en særudgave, en episode på engelsk optaget på en hellig ø). Glæd dig til et fantastisk interview med en mand, der forfiner kunsten at få andre til at skifte mening og som selv tør at ændre sin. www.facebook.com/thesoundofabetterlife mariaguldager.dk
#45 - Min Lille Hassan - Hassan Preisler - Lyden Af Et Bedre Liv

Dato: 17-09-2017
Kan mænd tale om følelser? Ja, siger Hassan Preisler, men kvinder ikke kan tale ærligt om sig selv. Vi taler om sandhed, sårbarhed, brutalitet og pointen med at fremhæve det uperfekte. Hassan Preisler er skuespiller, forfatter og radiovært. Han beskæftiger sig med følelser, og i hans perspektiv giver det kun mening, at formidle det, der er privat. Det private er det, der bliver vedkommende for alle. Dette interview er skelsættende for mig på to måder. Først og fremmest fordi jeg møder en, jeg ser op til, fordi han har samme trang som jeg, til at få skrinlagte emner frem i lyset. Dernæst fordi han udfordrer min oplevelse af at være kvinde. Måske er jeg på nogle områder for maskeret, selv midt i mit ufuldstændige projekt. Hans bog: 'brun mands byrde' kan varmt anbefales, især for dens velskrevethed. Ligeledes er "Min lille hassan" et radioprogram, der leger med hvor meget vi egentlig kan stå frem om vores egen uformåen - tjek det endelig ud.
#44 - Mer' Og Bedre Sex - Jakob Olrik - Lyden Af Et Bedre Liv

Dato: 09-09-2017
Sex-teknikker og scoretricks uddeles generøst, mens alvoren også ringer klart: Sex bør på skoleskemaet, siger denne episodes hovedperson: Jakob Olrik. Samfundet ville spare penge, og den enkelte ville blive skånet for meget kropslig undertrykkelse. Sexolog, forfatter og foredragsholder Jakob Olrik går ikke ind for at sex bare skal opstå naturligt, man må følge bestemte opskrifter for at lære hvordan man giver og selv opnår nydelse. Lyt med hvis du vil høre om det optimale tungekys, om hvorvidt man bliver gladere jo flere man har været i seng med og naturligvis svaret på Pernille Aalunds spørgsmål. Det er en episode, du ikke vil stoppes i, så læg dig fladt ned, lyt og skriv på www.facebook.com/thesoundofabetterlife hvad du synes om det.
#43 - Om Parforhold - Pernille Aalund og Kim Boye - Lyden af et bedre liv

Dato: 03-09-2017
Historien om hvordan Pernille Aalund og Kim Boye mødte hinanden, svaret på hvad en mental kriger er og hvad der er helt afgørende for et harmonisk forhold. Jeg spørger til hvorfor, det skal være så svært at finde en mand, der har arbejdet med sig selv og om man må gå på kompromis, når man mødes som voksne og vil gøre livet sammen derfra. Da dette er en særudgave i forbindelse med podcastens navneskifte, varer den lidt længere og indeholder en lille øvelse til ægteparret. Vi deler yndlingscitater og til sidst kan du høre Pernille og Kims "lyden af et bedre liv". Mine gæster har gjort sig skelsættende erfaringer, og arbejder nu med at få budskaberne ud, gennem foredrag, bøger og terapeutiske sessioner. Tjek www.facebook.com/thesoundofabetterlife for links til deres sider. Læg gerne en iTunes review eller del episoden med en, der kunne trænge til den. På genhør om en uge. - M
#42 - Enneagrammet - Flemming Christensen - Yogapodcasten

Dato: 26-08-2017
Er du typen der larmer i lokalet, bare ved din blotte tilstedeværelse? Eller er du gladest, når andre er glade? Træffer du valg med hovedet, hjertet eller hele kroppen? I Enneagrammet er der 9 overordnede personlighedstyper der kan hjælpe os til større indsigt i hvorfor vi handler som vi gør. Flemming Christensen er grundlægger og indehaver af The Enneagram Institute of Denmark og ledertræningsvirksomheden Think About It, og han siger i denne episode at personlighedstyperne står i vejen for et godt liv. Lyt med til hvad han mener med det og måske kan du endda spore din egen type ud fra hans imponerende karikatur af dem. I hvert fald kan du høre værtens udfordringer, for jeg lykkes ikke i at finde eller forstå min type, og det er der en grund til, siger Flemming. Der er nemlig et par af typerne, der ikke kan genkende sig selv.... Dette er sidste episode af yogapodcasten, i næste uge kan du præcis samme sted høre "lyden af et bedre liv".
#41 - Drøm dig I Live - Michael Rhode - Yogapodcasten

Dato: 21-08-2017
Drømmer du af og til om noget, du ikke forstår? Så kan en drømmeforsker hjælpe dig. Min gæst siger, at man ikke er i tvivl, når drømmen udlægges korrekt. Drømmeren selv vil øjeblikkeligt vide, at det er sandt. Lyt med og find ud af mere om hvor drømme kommer fra, hvad de vil os, hvordan du får adgang til dem og hvad der sker, når man henslår andres drømme som irriterende eller irrelevante. Michael Rhode er drømmeforsker, foredragsholder og forfatter til bogen "Sådan forstår du dine drømme". Han faciliterer også kurser, hvor man lærer hvordan det at huske sine drømme, kan bruges som middel til selvindsigt. Drøm sødt og tjek diverse links på www.facebook.com/thesoundofabetterlife
#40 - Numerologiske Prognoser - Henriethe Xenia Elvergaard - Yogapodcasten

Dato: 13-08-2017
Er man generelt bedre stillet når man hedder Vestergaard til efternavn? Hvordan udnytter vi dagens muligheder bedst muligt? Hvis man spørger numerologien kan dagens energi læses i datoen, og den udregner min gæst hver eneste dag. Henriethe Xenia Elvergaard er astrolog, zoneterapeut, psykoterapeut, tankefeltterapeut, healer, meditaitonsmentor og nåh jo numerolog! I denne episode spørger jeg Henriethe hvordan hun forudsiger dagen, hvad min essens er (og ja, hun har et svar!) og om hvilken ekskæreste hun vil starte med at myrde, hvis hun fik muligheden. Lyt med og få indsigt i talværdier og vibrationsløft. Links på www.facebook.com/thesoundofabetterlife hvor jeg også kommer til at røbe mere om den nyhed for podcasten, der for alvor udklækkes 3. September.
#39 - Yogafestivalens Bagmænd Er Tre Kvinder - Yogapodcasten

Dato: 06-08-2017
Har du nogensinde drømt om at blive sovset ind i ny inspiration i et fællesskab med flere tusinde andre yogainteresserede? Det gjorde yogafestivalens bagmænd: Stina Madelaire, Janni Dauggaard og Mai Brøndsted før Copenhagen Yogafestival blev til virkelighed. Måske er en festival ikke just din drøm, måske er du ikke rigtig sikker på hvordan, du lige skal begå dig på en social festivalplads? Yogafestivalen i København afholdes hvert år sidste weekend i august, og i denne episode spørger jeg netop til hvordan man bør tage sig ud på yogafestivalen. Hør hvordan initiativet gik fra vision til virkelighed, hvordan "the presenters"/underviserne udvælges, hvem der tjener penge på festivalen og bagmændendes bedste råd, der kan sikre at du får en rigtig god festival uanset din anciennitet med yoga. Se links og sæt dit like på www.facebook.com/thesoundofabetterlife
#38 - Succes Tyranniet - Emilia Van Hauen - Yogapodcasten

Dato: 28-07-2017
Velkommen til en legendarisk episode om det tyranni det moderne menneske lever i. Selvom vi er optaget af indre værdier, jager vi primært den synlige succes. Sådan cirka siger min gæst, Emilia Van Hauen, der ikke selv er forbigået af tyranniet. Det gør hendes bog vedkommende, at hun tør at stå frem med de sår hun selv har fået. I interviewet taler vi om hvorfor, der er så mange, der går ned med stress. Emilia har overskuelige og klare bud på vejen ud af succes tyranniet. Et vigtigt skridt er at "slå drømmen ihjel". Cliffhanger. Det måske sprødeste ved hele interviewet er til aller sidst, hvor jeg får en stor erkendelse. Emilia Van Hauen mener nemlig, at lige så vel som vi skal arbejde med vores handlemønstre, skal vi arbejde med vores kropslige fremtoning. Det er ikke forfængeligt eller kunstigt, når vi ændrer på vores fysiske præsentation. Det er med til at udgøre dem, vi inderst inde er, så længe vi ikke prøver at leve op til de gængse æstetiske regler, for hvordan vi skal se ud. Det betyder at mit ydre er lige så vigtigt at prioritere, som den tid og økonomi jeg lægger i terapi, coaching og andre former for selvudvikling. Emilia giver mig også gode råd til hvordan jeg bedst rister min drøm, hvordan min succes ikke skal afhænge af andre og hvorfor det er selvfølgeligt, at jeg kan mærke flovhed over at date en mand, der er større end gennemsnittet. Emilia er kultursociolog, foredragsholder, forfatter og faktisk meget andet, som du kan læse om på hendes hjemmeside. Jeg linker som altid fra www.facebook.com/thesoundofabetterlife - også til den sanger hun nævner i interviewet. Lyt med og læs endelig bogen: Succes Tyranniet - og vejen ud, udgivet af Rosinante this year.
#37 - Visioner For Yogapodcasten

Dato: 23-07-2017
På opfordring af min nuværende tekniker (hele 3 teknikere er omkommet under yogapodcastens levetid) er her en episode med kun yours truly. Det handler om yogapodcastens vision, som i høj grad er motiveret af et personligt ønske om et bedre liv. Et ønske om ikke at blive låst fast i en eneste livsretning, men at forholde mig åben, nuanceret og klar til det, jeg ikke rigtig tør men gerne vil. Mit ambitionsniveau rækker godt derop af, når jeg både fantaserer om yogapodcasten på dit fjernsyn, og om at du som lytter føler, at du får lejlighed til at undersøge dine dybeste overbevisninger. Noget der slår mig igen og igen er, hvor hurtige vi er til at anerkende andre, fordi de er blevet anerkendt af andre! Altså hvis en bekendt er kommet i avisen med sin artikel, eller naboen har udgivet et album eller hvis kollegaen har vundet en pris. Det første vi typisk gør, er at kongratulere, og ikke faktisk læse eller lytte til det materiale, der er anledningen til successen. Yogapodcasten skal gerne kunne tage dig med bag om, servere lidt dybde for dig, og lade det være op til dig, hvordan du forholder dig til emnet. Lad dig bare inspirere af det forskellige indsigtsfulde gæster deler ud af, og stil dig selv de samme spørsmål. Hvilke tre råd ville du give verden? Hvad er du her i livet for at bidrage med? Hvad er din kur imod uhensigtsmæssig skam? Hvad bliver du gladest af at lave? Hvordan tiltrækker du det liv, du ønsker? Hvad har du modstand på? Hvad sker der, når du er komplet åben og sårbar overfor andre? Har du nogle behov, du ikke tilgodeser, fordi du er bange? Hvad tænker du på hver eneste dag? Hvilken bog har haft skelsættende betydning for dit liv? And so on. Jeg håber du vil lytte ind, og give mig dine kommentarer, så jeg guides af det I ønsker at lytte på. Med adskilligge store drømme og en lille tvivl på alt, - Miss Maria Guldager
#36 - Mønsterbrud - Mette Glargaard - Yogapodcasten

Dato: 16-07-2017
Mette Glargaard er vokset op med forældre, hun skulle tage vare på. Selv var hun noget nær usynlig og netop den følelse, har hun arbejdet rigtig meget med som voksen. Mettes forældre endte med at begå selvmord, men deres datter viste sig at være en sand overlever. Tilmed en firstmover der nu hjælper andre ud af negative mønstre, er parterapeut og coach, har sit eget youtubeshow, har skrevet samtlige bøger og holder foredrag om blandt andet hvordan man bliver den bedste udgave af sig selv. Under samtalen opdager jeg, at Mette er afklaret med døden, skønt hun ser et stort behov for at hjælpe kvinder over 50 år til at leve livet til fulde. Lyt med til en inspirerende samtale om at overkomme social dysfunktion, blive stærkere af den og vælge sin egen vej. Links til Mettes youtube show på www.facebook.com/thesoundofabetterlife
#35 - Bowspring - Ditte Bykærholm Nielsen - Yogapodcasten

Dato: 09-07-2017
Ditte Bykærholm Nielsen har efter mange år skiftet restorativ yoga ud med Bowspring. Jeg spørger hende om det nu virkelig er smart. Og om hun ville ønske, at hun kunne gå tilbage i tiden, og aldrig have dyrket andet end Bowspring. Ditte sætter ord på hvad Bowspring gør i kroppen, hvem der startede det, hvad ordet betyder, hvad intentionen med springet er og hvilket slags liv, Bowspring fremmer. Lyt også med når jeg spørger, hvorfor det føles som om min krop ikke har lyst til Bowspring øvelserne. Ditte Bykærholm er desuden paneldeltager den 8.september i Valby, når jeg YogaPanelet igen er i luften. Se mere om det på www.facebook.com/thesoundofabetterlife. Her finder du også alle links til Dittes øvrige aktiviteter.
#34 - Anatomy Trains & The Art Of Motion - Muriel Morwitzer - Yogapodcasten

Dato: 02-07-2017
Muriel Morwitzer, the leader of a Myofascial Training education, explains in this short episode how understanding anatomy is key, when working with holistic movement. Listen when I ask her about which common flaws that are made in a yoga-speak, and what exactly are the lines of the fascia. I have also heard that the fascia can change by our thinking - Muriel has a great answer to that. Check out art of motion by clicking on the link www.facebook.com/thesoundofabetterlife and please feel free to leave a comment while you are at it.
#33 - Eftertro - Simon Ørregaard - Yogapodcasten

Dato: 25-06-2017
Formanden for foreningen Eftertro, Simon Ørregaard, har levet det meste af sit liv i Jehovas Vidner. Jeg (Maria Guldager) er selv opvokset som fundamentalistisk kristen, og sammen taler vi om hvordan det føles, når hele ens verdensbillede bliver pillet ned, og man skal til og finde mening påny. Der viser sig at være flere ligheder end forskelle. Simon Ørregaard ønsker at foreningen Eftertro vil gøre det nemmere at vælge et religiøst fællesskab fra, men understreger at han ikke er ude på at omvende nogen. Eftertro er en mulighed for at få råd og vejledning, og for at finde ligesindede. Vi taler indenfor temaerne: Tvivl, fællesskab, identitet, efterliv/evighed, helbredelse og hjernevask. Stiftereren af foreningen Eftertro, Anders Stjernholm, har udgivet bogen med samme navn som foreningen, hvor du kan læse flere personlige historier. Selv har jeg meget mere at fortælle om min personlige trosrejse, men det kræver mod, og udsendelsen her er bare en start. Tjek foreningen via www.eftertro.dk
#32 - Min Sjæl Ved - Jane Mejlhede - Yogapodcasten

Dato: 18-06-2017
Jane Mejlhede har skrevet en indsigtsfuld og smuk bog om det sjælen ved. Hun taler om faren ved at leve et liv der ikke er ens eget, om engle og om at vågne til sin egen dybeste sandhed. Jane er psykoterapeut og healer, og har været igennem en lang spirituel udvikling, der har gjort at hun i dag lever fra sjælen, fra det hun kalder det 7. rum. Hør hvordan hun beskriver det rum og det at bo der i hypnose -runden og hør også hvad hun svarer, når jeg spørger om man kan ændre på sin sjæl. Det er en fordel at have læst bogen "Min sjæl ved" inden du lytter med.
#31 - Fra Syg TIl Rask - Umahro Cadogan - Yogapodcasten

Dato: 11-06-2017
Umahro Cadogan er kendt for sine masterclasses om optimal sportsernæring, for sin nærmest leksikale udenadslære om funktionel medicin og for at have skabt en sundhedsrevolution i Danmark tilbage i 00'erne. Aktuelt er han involveret i en række projekter - primært skriver han på sin kommende bog: "Fra syg til rask". I denne udsendelse spørger jeg ham hvad nummer 1 grund til at vi bliver syge er. Umahro taler om den indre 2-årige bavian, som bor i os og hos nogle af os, får lov at bestemme de fleste valg vi træffer. Eller destruerer de sunde valg, der også træffes. Umahro forklarer, hvad man kan sætte op imod bavianen, og hvad han mener med, at maden taler til os. Han giver et sum-up på hvad hele verden burde vide, og hvad han selv burde have vidst, da han var 25 år. Lyt med til en indholdsrig episode - fat en pen og fang alle de gode råd og tips fra Umahro Cadogans mastermind. Tjek www.facebook.com/thesoundofabetterlife for link og tjek "Bag om yogapodcasten om episoden med umahro" på youtube, hvis du vil høre mine tanker lige inden interviewet. Kh Maria Guldager
#30 - Fremtiden Er Feminin - Kirsten Stendevad - Yogapodcasten

Dato: 04-06-2017
Kirsten Stendevad er klar i mæglet: det eneste der kan genoprette ubalancen i verden er feminint lederskab. Paradigmeskiftet er i gang. Hidtil har Vesten haft mest fokus på den udadrettede, maskuline energi med mål og vækst, og det på bekostning af respekten for naturens cyklus og den mere reflekterende energi der aktiverer kreativitet. Kirsten Stendevad siger, at er brug for begge køn, og det er kun et spørgsmål om hvornår vi indretter os på de nye spilleregler. Femininitet er bl.a., når vi handler på det vi mærker, når vi ser værdien af at deltage i et fællesskab, følger hjertet og indtænker hele mennesket, også når vi er på arbejde. Femininitet er, ifølge Kirsten Stendevad, en kraft, der er ved at ændre alting. Målet er ikke et rendyrket kvindeligt lederskab, men en balance, en synergi, imellem feminitet og maskulinitet. Sådan et lederskab vil både redde os fra stressfælden, gøre os konkurrencedygtige og hjælpe kloden som sådan. Lyt med og send altid gerne en besked om hvad du hørte. Kommenter og se links til Kirsten Stendevads kurser på www.facebook.com/thesoundofabetterlife, læg en review på iTunes og tjek endelig Kirsten Stendevads bog på fremtidenerfeminin.dk
#29 - Vild Analyse - Yogapodcasten

Dato: 28-05-2017
Så kom den endelig! Episoden med Center for Vild Analyse (CVA) som jeg har lyttet til i mindst et helt år, da de i 2012 ugentligt udgav en fænomenal og filosofisk podcast. I Yogapodcasten får du en mini BAG OM CVA og forklaringen på hvorfor det både ikke er vigtigt hvem de er, og samtidig vigtigt at man kan finde ud af hvem, de er. Og så kommer CVA altså med deres umiddelbare analyser af mine problemstillinger. Autenticitet, penge og nøgenbilleder er nogle af emnerne. CVA er ikke helt tilfreds med den nuværende økonomiske model, de mener heller ikke at vi har en indre kerne som kan gøre os til hele mennesker, men at vi i fællesskab har muligheden for at revolutionere de rammer vi tager for givet i dag. Lyt med "hvis du vil vide det modsatte", og tjek også deres seneste bog: "Særklassen - den tøvende revolution" som jeg læser op af først og sidst. Hold dig analytisk og i rigtig klogt selskab.
#28 - The Brilliant Brain - Dr. Fred Travis - Yogapodcasten

Dato: 21-05-2017
What happens in the brain when obsession and falling in love occurs? And am I my brain or is there more to me than that? What about fear and deeply rooted conviction -what does it look like in the brain and why is it hard to break free from? Dr. Fred Travis is Professor of Maharishi Vedic Science and director of Center for Brain, Consciousness, and Cognition and when he visited Denmark last week, I had the honor of meeting him for talk about "the brilliant brain". My brain failed me as we sat outside in too much wind, so the first part of the episode is a reconstruct through Skype, but hang in there, because we did take a journey upstairs and went ahead with the interview inside. If you are addicted to swiping on Tinder, then listen to my last question for Dr. Fred Travis after his lecture on the brain in meditation in the final part of this episode. Thank you for sharing, reviewing on iTunes and being such a brilliant brain who keeps in the company of the wise. - Maria Guldager
#27 - Åndedrættet: Se Din Frygt I Øjnene Og Slip Af Med Stress - Aske Rask - Yogapodcasten

Dato: 24-04-2017
Åndedrætstræning handler om at være nærværende i processen mod målet, siger performance-coach og åndedrætsekspert Aske Rask. Aske har udviklet en metode til at omprogrammere nervesystemet ved at stresse kroppen og at lære den at være i ro under presset. Det er en informativ episode, der bliver lettere afbrudt af mit eget pres, fordi jeg lige inden interviewet fik mine to børn afleveret hos mig. Det er også en sjov episode, fordi jeg er vant til at prise den ubetingede kærlighed; der hvor vi finder ind til kernen af os selv; der hvor vi er værdige ved vore blotte eksistens, mens Aske Rask taler om at livet handler om at præstere. Man sætter dog selv sine mål, og man lærer at respektere sine egne grænser, når man får kontrol over hele nervesystemet. Han lærer altså mennesker at lede deres liv gennem åndedrættet. Aske Rask er fantastisk til at formidle sit budskab, meget rummelig når jeg bliver afbrudt og hører halvt efter, og han har stor succes med sin kur mod stress. Du kan læse mere om ham her: nsptraening.dk og møde ham lokalt i Århus. Tak fordi du lytter med, deler og hjælper mig med at sprede lyden af det bedre liv.
#26 - Krop Og Kærlighed - Ninka-Bernadette Mauritson - Yogapodcasten

Dato: 11-03-2017
"Selvsabotage er der hvor vi spiser mad, vi egentlig ikke har lyst til at spise, fordi vi gerne vil være sunde, eller vi sidder oppe hele natten, vi går til fest selvom vi hellere vil være hjemme, vi smiler, når vi hellere ville græde. Vi gør det for at beskytte os selv. Vi skaber en smertekrop for ikke at mærke den dybere smerte- det er ligesom at cutte emotionelt." Sådan siger min gæst i dagens episode, Ninka-Bernadette Mauritson, indehaver af Detox dig smuk. Ninka har 10 års erfaring med transformation af kvinder. Hun blev kendt på Kernesund Familie, der opløstes da hun og Morten Mauritson blev skilt. I denne episode fortæller hun også hvordan, hun mens hun endnu var gift, fik en fremtidsforudsigelse om, at hun bla. skulle blive kærester med en englænder. Det er hun idag, og det er med en komplet hjerteforbindelse og ikke de ustyrlige forelskelsesfølelser. Hør om forskellen og hør Ninkas anbefalinger til at finde den store kærlighed. Husk at tjekke youtube: "bag om yogapodcasten" og tjek www.facebook.com/thesoundofabetterlife hvor jeg linker til Ninkas hjemmesider.
#25 - Yogalærerens Største Skam - Stina Madelaire - Yogapodcasten

Dato: 10-03-2017
Stina Madelaire er sygemeldt med stress. For Stina er der ingen anden vej end at være ærlig om det- ikke mindst overfor sig selv. Det har været en umulig periode, især fordi det ikke er forventningen til en yogalærer at man på den måde, kan tilsidesætte kroppens signaler. Hverken skammen eller angsten fortjener at vi tier, så i dag tager vi bladet fra munden og taler sammen- mens det står på. Lyt med når jeg spørger Stina Madelaire om hvem og hvad der overbruger vores ressourcer i sådan en grad at vi bliver pressede og må bukke under. Hør Stinas bedste råd til nye yogalærere, og hvordan hun tænker på sig selv på en helt anderledes måde i dag end før de afgrundsdybe erkendelser.
#24 - Madbanditten - Jane Faerber - Yogapodcasten

Dato: 27-02-2017
I dag taler jeg med en af de mest fulgte madbloggere om "rigtig mad". Hør hvad Jane Faerber gjorde for at få succes med sin blog, hvordan det hele startede og hvordan hun ville spise, hvis hun var single. Madbanditten er baseret på LCHF principperne, men hendes seneste bog: "Madglad", er en bog til familier med alle mulige gode opskrifter på nærende mad. Jeg vil gerne vide hvorfor, det er så svært med mad- Jane har et bud: Måske er vi ikke lært at være gode ved os selv? Vi taler om sundt fedt, fordelene ved at leve sukkerfrit og til sidst guider hun min vej igennem et fristende supermarked. Jane skriver dog ikke kun om mad. Lyt med og hør hvad det egentlig er, hun har på hjertet. I outroen kan du høre hendes holdning til kræsne børn.
#23 - Vibrationer - Evah Beierholm - Yogapodcasten

Dato: 17-02-2017
Hvorfor vibrerer jeg så lavt og kan det heales? Hvordan ved jeg om mine vibrationerne skal ændres, og er det altid min skyld? Hvad med arbejdsforhold og pressede familiestrukturer? Min gæst i dag, Evah Beierholm, har været offentlig leder i 25 år, og i dag lærer hun sine kunder om personligt lederskab. Hun har valgt den spirituelle vej - eller også har den valgt hende. Lyt med og mærk de gode vibrationer jeg altid gerne vil sende ud- uanet om jeg selv er i dyb fortvivlelse eller ekstatisk begejstring.
#22 - Feminine Flow - Mie Molktes - Yogapodcasten

Dato: 29-01-2017
Du har fulgt hendes danse, set hendes billeder og hørt hende på youtube. Men i denne episode af Yogapodcasten kommer du dybt ind i Mie Molktes feminine flow filosofi. Det er Mies egen livsfilosofi, det er en bevægelse i hende og en der har rørt flere tusinde kvinder. Hør hende tale om falske grundsætninger, den afslørende krop, om det sårbare dansegulv, om kroppens sansninger som guide i livet, meditation og hvordan den seksuelle energi kan forløses. Lyt til interview med mit idol som jeg aldrig var stødt på eller havde opsøgt, hvis hun var blevet i den professionelle dans. Jeg elsker at Mie er trådt ned blandt os dødelige dansere, og bruger sine egne indre kampe til at inspirere til selvkærlighed. Jeg mødte hende selv, da jeg mildest talt ikke var ved godt mod. Mies dans åbnede for en yderligere dimension af min asana-praksis. Faktisk tror jeg, man kan møde det, hun taler om i gamle skrifter, men at jeg bare kun kunne indoptage det via en moderne kvinde, der viste mig en femininitet, jeg længtes efter at træde helt ind i.
#21 - Yogarevolutionen - Hvad Går Den Ud På? - Birgitte Gorm Hansen - Yogapodcasten

Dato: 18-01-2017
Birgitte Gorm Hansen er psykolog, ph.d. og mangeårig yogalærer. Hun spår, at den næste bølge i yogamiljøet kommer til at handle om forbindelser, relationer og bindevæv forstået på to måder. Yoga er en indadvendt praksis, men det er bare den ene side af hånden. Hvis vi tror på det, yoga har at tilbyde os må vi arbejde med hele hånden- forside og bagside. Hvordan får vi tilsat yoga den fællesskabsorienterede dimension? Det vil gøre os mere hele, såvel som mennesker og som moderne yogaudøvere der har en praktisk hverdag, der skal gå op. Birgitte har i den grad selv været på en rejse med yoga, og i dag arbejder hun netop udfra mennesket som et kontinuum. Hun er især optaget af forbindelsen imellem fascier og bindevæv. Lyt til et interview med masser af tygge på. Svar mig bagefter- hvis der er en yogarevolution i gang, hvad går den så ud på?
#20 Nytårs Special

Dato: 31-12-2016
Episoden hvor min tekniker taler ud! Eller.. han er faktisk lige lovlig venlig. Jeg styrer som altid slagets gang, og derfor når vi ikke rigtig omkring det vi skal, eller det jeg havde tænkt, vi i hvert fald skulle nå. Men lyt med og bliv inspireret til at gå tilbage i Yogapodcastens arkiv, også til de episoder vi bare lige strejfer. Der gemmer sig guld! Rigtig godt nytår og subscribe til Yogapodcasten på iTunes og på Yogapodcastens facebook. På den måde er du sikret et elastisk, ekstatisk og eksemplarisk 2017.
#19 - Yogapodcasten - Kroppe I Kirke 2

Dato: 30-12-2016
Ole Skjerbæk Madsen er teolog, forfatter, grundlægger af Christfulness, I Mesterens Lys og folkekirkepræst. Han er optaget af den åndelighed, man finder uden for kirken, og jeg spørger ham, om det så ikke er lige godt. Kristendommen, nyreligiøsiteten og selvudviklingen? Lyt med og få svaret på hvordan tarotkort hænger sammen med kristendommen, om der egentlig er nogle fordele ved at komme i kirke og om mit hjerte er blevet hårdt, nu hvor jeg faktisk helst ikke vil være kristen. Det er yogapodcastens julespecial, men hey min nysgerrighed vokser julestemningen langt over hovedet. Men du er i rigtig godt selvskab for Ole Skjerbæk Madsen er dybsindig og lattermild. Kroppe i kirken handler om at være krop og kirke med disses ufuldstændige aspekter. Det handler om at være troende i en tid med mange splittelser, måske endog værditab og dyrkelse af det fragmentariske. Det handler om at være en krop, der hellere mærker indefter for at finde sit udtryk udadtil. Om at være ener i et fællesskab og om at være fællesskab af på en nogenlunde enig måde. OMG.OMA.
#18 - Yogapodcasten - Kroniske Smerter

Dato: 23-12-2016
Det er ret ufedt med kroniske smerter, men der er håb forude. I denne episode deler min gæst, psykoterapeut og yogalærer, Ene Ravn, forskellige tricks og en lindrende måde at leve på, når kroppen gør ondt. Lyt med når jeg spørger hende til den sygemeldte periode, til følelsen af meningsløshed og præcis hvor man skal gøre af den, hvis vennerne efterhånden har fået nok af at høre om det. Hvad med alle de alternative behandlinger derude, skal man bare give sig i kast? Lægens smerteskala, aktivitets-dosering, yoga når det gør fucking ondt og meget andet når vi omkring. Et gennemgående tema er: accept. Det er umiddelbart ikke noget, der tiltaler mig, for hvis jeg har en ide om, at noget ikke er som det skal være, ja så lader jeg det simpelthen ikke være. Men Ene Ravn har en anden måde at forstå accept på: det er ikke accepten der afholder os fra friheden, men den der fører os dertil. For mig giver det rigtig god mening at være anerkendende overfor hele kroppen, og være til med det der er. Hvordan man så gør det - ja det svarer min gæst på. Min bøn til dig er at du deler denne episode med dem, du kender, der har ondt. Den vil hjælpe -alene fordi vi taler om det, og det betyder meget, at få omverdenens respekt når man døjer med måske endda usynlige langvarige smerter. Ene Ravn er formidabel til både at øse ud af sin viden og have stor empati med dem, det handler om. Hun ved, at det her ikke er nemt eller lige til. Husk glæden, feel fabulous og husk at du er så vanvittigt elskværdig.
#17 - Yogapodcasten - Sex And Secrets

Dato: 16-12-2016
My guest in this episode is a psychosexual somatic practitioner and a sexological bodyworker and a yoga teacher, and this interview is as rich as that title. We talk about neo tantra/conscious sexuality, intimate connections, different kinds of meditations e.g.. Vipassana, the right therapy for when you carry traumas, stilling the mind versus buling fire, and of course a whole lot about sex and which techniques to engage in to truly be fulfilled from sex. What Drew is talking about is so rich and if you are curious to find out more, check out how you can interact with Drew Lawson here: www.drewlawson.co Feel fabulous and free
#16 - Yogapodcasten - Ubevidste Eller Ubeviste Løgne

Dato: 10-12-2016
Min gæst er spirituel mentor, og siger, at de fleste af os lyver. Min egen sandhedstrang kan til tider synes enorm, især fordi jeg bemærker mine egne små og større løgne i det daglige. Og jeg vil så gerne være fri af det. Christine Eilvig der uddanner andre som spirituel mentor, er ikke lige så optaget af at få sandheden frem. Bare det liv vi lever, er nærende, og vi ikke hænger fast i uhensigtsmæssige løgne som fx, når vi lever efter andres værdisæt fremfor vore egne. Det er så bare rimelig tit, at man er nødt til det for at tjene penge. Christine har en anden tilgang; hun bliver ved "egen have" og tror på, at man møder det, man tiltrækker. Hvis man er tro mod sig selv, vil man tiltrække situationer, der ikke kræver at man går på kompromis med sin egen sandhed. Du er nødt til at høre det her vildt opløftende, udfordrende og mindblowing interview. Lyt bl.a. med når jeg spørger hvad en spirituel mentor er, og når Christine siger, at jeg ikke er nogen god kandidat til det ordinære arbejdsmarked. (What)?
#15 - Yogapodcasten - Et Studie Af Et Yogastudie

Dato: 05-12-2016
Soham har startet Danmarks mest succesfulde yogastudie. Yogaeleverne er så mange at der er ventelister på hverdagshold, og mange af eleverne er selv yogalærere. Hamsa er det sted, man skal besøge for at hente dybde i sin yogapraksis; her ved underviserne hvad de taler om, og er gode til at uddybe teknikkerne efter timen ved behov. Interviewet med Soham er et studie af et yogastudie. Vi lægger ud med en lydbid om hans navn. Derpå et interview om hvordan Hamsa startede, det religiøse islæt og så giver vi os i kast med TRE TABUER: Først kropstyper. Jeg har en krop helt anderledes fra min gæsts. Han er rundere, jeg er højere, han ligner en der kan bære noget, jeg ligner en der knækker sammen, hvis man rækker mig en flyttekasse (don’t do it), han har naturligt kropsvarme, jeg er kølig til det sidste, han kan sidde stille i timevis og jeg kan ikke klare et par minutter uden at få lyst til at flytte på mig. Lyt med når jeg spørger Soham, om han har følt, han burde tabe sig for at dyrke yoga. Selvfølgelig skal vi tale om penge. Som jeg før har sagt, er yoga prisløst, og derfor bør det koste flere penge, men som yogalærer er man alt for ofte absurd underbetalt. Er man selv den, der sætter prisen, kommer man også let i klemme, fordi man midt i kærlige relationer til sine elever beder man dem om at betale – måske mere end de synes, det burde koste. Hør hvad Soham har at sige om penge, hvor mange penge, han synes er en fair pris for eneundervisning, hvad med yogalærerens løn og hvorfor han tror, at det er så fremmed for os, at skulle betale gode penge for en yogatime. Sidste tabu skal man måske være yogalærer for helt at forstå tyngden af. Det kan føles flovt, men også bare som skuffelse over sig selv, hvis man ikke får praktiseret yoga alene og ikke udvikler sin praksis, når man er yogalærer. Hør hvad Soham siger til spørgsmålet om, hvorvidt ens egen yoga lider under det, at være blevet yogalærer, og hvis den gør, hvordan tackler man så den? Fake it untill you make it? Lyt til et rigt interview med masser af guldkorn og til slut en genfortalt yoga myte. Episoden du bare MÅ høre, hvis du selv er yogalærer eller har planer om at blive det. Episoden du bare MÅ høre, hvis du er yogaelev og kunne tænke dig et blik ind bag scenen.
#14 - Yogapodcasten - Filosofien Bag Yoga

Dato: 09-11-2016
Gå ikke glip af et lækkert interview med Danmarks yogafilosof: Simon Krohn. Forbered dig på en del oplæsning fra bogen: "Nærmere noget, filosofien bag yoga". Vi taler blandt andet om kundalinirejsning, bevidsthedsudvidelse og en helt masse autentisitet. Jeg må dog kontrollere mig selv (autenticiteten og det jeg egentlig har lyst til) umanerligt meget i den her samtale, især til sidst, for jeg er slet ikke klar til at stoppe mine spørgsmål til manden, der har beskæftiget sig så indgående med yoga & yogafilosofi og som oversætter det så medgørligt. Send mig de spørgsmål DU synes, at jeg ikke nåede og så følger jeg op på dem i det nye år. Lige nu, lige her: lyt ind.
#13 - Yogapodcasten - Ayurveda

Dato: 03-11-2016
Hvori består egentlig forskellen mellem den oldgamle østlige livsvidenskab og den konventionelle vestlige lægevidenskaben? Hvad vil det sige at være oplyst og i fuld forening eller i fuld yoga? Hvad har ayurveda at sige om manden? Kan planter synge? Kan meditation startes per refleks? Spørgsmål du sikkert ikke havde i forvejen, men som blandt andet altså finder sit svar i dette berigende interview med den erfarne og skarpe ayurvediske læge Charlotte Bech. Jeg besøger hende i hendes klinik, hvor hun både har et yogarum og et mindre bibliotek af vediske skrifter. Og hvad er så en veda? Ja, det spørger jeg hende også om. Lyt med og del den med dem du holder af
#12 - Yogapodcasten - Ego

Dato: 29-10-2016
Egoet. Dit jeg, dit selv, det personlige referencepunkt, det der planlægger og responderer på omgivelserne. Det, der kan give dig en følelse af at være mere værd eller mindre værd end andre og samtidig også det, der kan holde dig på rette kurs selv, når du er presset. Et ego er altså en blandet fornøjelse, og det taler jeg med rapperen Yepha om i denne episode af Yogapodcasten. Hans sang har rørt mit hjerte, og man kan diskutere, om det er fordi mit hjerte er messed up eller hans sang er et almengyldigt mesterværk. Begge dele er nok tættest svaret. I alle fald er en blottet sårbarhed en mangelvare i disse dage, og jeg oplever, at livet giver mere mening at leve efter denne ærlige samtale. Til sidst læser jeg mååååske min egen fortolkning af sangen op. Nyd den, lyt, del, download Yephas sang på iTunes og lev mere meningsfuldt.
#11 - Yogapodcasten - The Secret Language Of The Body

Dato: 27-10-2016
It is the hidden negative emotion which is the cause of our disease. This is fairly accepted, but that we ourselves can actually heal our organs and by colour meditation is less so. Today's guest is able to see blocks in a person's body and intuitively know how to heal them. The ability to access divine wisdom is available to all of us, she says, and I ask her what the secret is, if everything and everyone can be healed and what is actually going on during a healing. Three questions that I almost stick to. Listen in, share the episode if you like it and try out one of the techniques Inna is suggesting in the end. Heal better
#10 - Yogapodcasten - Det Langsomme Liv

Dato: 20-10-2016
Har du svært ved at sænke farten? Tag med ud på en vindfuld samtale med forfatter og yogalærer: Karen Pallisgaard, der selv har prøvet at få nok af den høje hastighed. Vi taler bl.a om hvad digitaliseringen gør ved vores relationer, tilstedevær, humør og koncentrationsevne. Om hvordan vi kan slippe for at gå ned med fysisk stress af de mange afbrydelser og forventninger om effektivitet. Læn dig tilbage eller gå en langsom tur og lyt med.
#9 - Yogapodcasten - How To Attract The Right People

Dato: 11-10-2016
First episode in English! I enjoy talking to Diego Cassina, whose YouTube messages got thousands of views within a few days. Here I dive a bit deeper into his messages about love, attraction and true connections.  I'm not too proud to place my guest in the middle of my own current heartbreak- hear what he thinks about the "hard to get" game (which I always fail to play). Chill & listen and let me know if you could not agree or disagree more with either my or Diegos statements. Find us on www.facebook.com/thesoundofabetterlife
#8 - Yogapodcasten - Astrologi

Dato: 07-10-2016
Hvad skal jeg stille op, hvor skal jeg gå hen og hvad vil der ske i den nærmeste fremtid? I denne episode af yogapodcasten giver astrologien sit bud på bl.a. de spørgsmål. Lillian B. Jensen, indehaver af Irene Christensen instituttet, er formidabel til at forklare mig om stjernetegn, horoskop og astrologiens ærinde i små forholdsvist let forståelige doser. Vi kommer også ind på drømmetydning, tarotkort, kaffe-grumslæsning, grafologi og min skrifts dårlige selvfølelse. Det er til aller sidst, så hold ud. Min håndskrevne sætning på papiret blev: "jeg er bare så glad i dag". Sætningen til hurtig analyse havde en markant hældning op ad (i modsætning til faktisk at skrive det en af linjerne) og der var store mellemrum mellem ordene på nær i min underskrift, hvilket måske var lige så afslørende som mine g'er og e'er. Lyt ind, bliv eventuelt klogere og skriv om det, du hører på facebookSIDEN.
#7 - Yogapodcasten - At Styrke Sin Indre YinPower

Dato: 02-10-2016
Jeg har kæmpet hele mit liv med sukkertrang. Eller dvs. nogen gange har jeg fyldt mig selv med så meget sukker, at jeg ikke nåede at mærke en trang. Nu, hvor jeg for gang nummer chok forsøger at leve sukkerfrit, er trangen nagende, nærmest konstant.
Min gæst i dag er yin-pioneren Kristine Marie Rost, der selv har været igennem mangt og meget på den konto. Men Kristine sagde farvel til sukkertrang såvel som omfattende smerter forskellige steder i kroppen, da hun fordybede sig i yin yoga. Og hvis du ligesom mig også har prøvet at have hjernerystelse, døje med angst eller andre psykiske issues, så vil du virkelig gerne høre hendes budskab. Du vil både høre om de mange gode effekter af yin yoga, hvad det her yin og yang overhovedet er, og hvad mennesker der falder i søvn under rolig yoga egentlig behøver.
Nyd et informativt og dejligt interview med en stærk Kristine Marie Rost, der lyser af overskud og indre balance. Vi starter i en yin-yoga time guidet af hovedpersonen selv.
#6 - Yogapodcasten - Fysisk Træning Med Mentale Fordele

Dato: 29-09-2016
Elsker du fysiske udfordringer? Eller er du glad for yoga, men synes, det er ret heftigt at se folk komme ind i armbalancer og håndstand?
I denne episode taler jeg med Michael Bjerrum, som er en eftertragtet yogalærer, der tror på at kroppen kan mere, end vi lige først giver den kredit for. Han er opmærksom på at guide yogaelever, så deres frygt og bæven mindskes, for han tror på, at vi kan genopdage kroppen og blive mere hele mennesker ved at træne yoga, også gennem de sjove legende stillinger.
Lyt med, når jeg møder Michael Bjerrum og spørger ham indtil den nervøsitet jeg selv oplever, når jeg forsøger at stå på hænder, og til om avancerede stillinger nu virkelig også er for alle.
Vi starter med at forsøge at svinge mine ben i vejret! Forklaring på hvordan man nemmest kommer op i håndstand følger, men hey, vær nu forsigtig derhjemme... Njoy & kommenter på yogapodcastens facebookside.
#5 - Yogapodcasten - Kroppe I Kirken

Dato: 26-09-2016
Hvorfor skulle den danske folkekirke dog rode sig ind i sådan noget hinduistisk gymnastik? MÅ MAN overhovedet dyrke yoga som kristen?
Er det kropslige fokus i strid med næstekærlighed og selvopofrelse? Hvordan håndterer kirken at medlemmerne ikke kun er mere eller mindre dannede sjæle, men også har kroppe med behov, lyster og potentialer?
I Brorsons kirke på Nørrebro ser man ikke et modsætningsforhold mellem det kirken står for, og det yoga er for mange mennesker.
Lyt med når Børne- og ungdomspræst  Nicolaj Stubbe Hørlyck og frivilligkoordinator Rikke Petersen fortæller om deres tilgang til det redskab, de oplever at yoga er.
I Brorsons kirke er man ikke kropsforskrækkede, for det er bibelen heller ikke, omend mine gæster ser, det kan være svært at finde kropslig frihed under almindelige gudstjenester i kirken. Lyt med og vær med til at forme next generation vision.
#4 - Yogapodcasten - At Elske Sine Tarme

Dato: 21-09-2016
Lene Hansson sprudler med initiativ, entusiasme og erfaring indenfor kost og helbred. Udsendelsen handler om den fordøjelse, som ikke altid er en fornøjelse, og interviewet kan med fordel synkes sammen med mit blogindlæg: "podcasting for dummies" hvor jeg også røber min manglende sindsro, da jeg ikke får optaget Lenes sidste gyldne pointer. Det sker dog lige på det tidspunkt i samtalen, hvor det for alvor går hen og bliver up close and personal - for mig- så måske er det et guddommeligt bestilt stop. Uanset om du døjer med tarmene, så er der noget at hente for dig- bl.a. den indledende battle i afspændende øvelser. Hvis du har issues med fordøjelsen- ligesom jeg- skal du måske til at spørge: Elsker jeg min tarm? Først da, elsker du oprigtigt dig selv, ifølge Lene Hansson. (Husk facebooksiden: "yogapodcasten").
#3 - Yogapodcasten - Yoga & Alignment

Dato: 19-09-2016
LagoCph udbyder alignment baseret vinyasa yoga og yogastudiets stifter og daglige leder, Peter Kaaberbøll, har adskillige overvejelser bag. Det er tydeligt, at han er en erfaren mand, der trækker vejret på next level. Tryk play, og hør mere om hvad alignment er for Peter, og hvordan han bruger det som et middel til nærvær.
#2 - Yogapodcasten - Altovervejende Ashtanga

Dato: 13-09-2016
Ashtanga er mindst otte forskellige ting. Hør min gæst, der var med da ashtanga blev introduceret i Danmark, fortælle mere om det, især om den fysiske disciplin ashtanga også er. Hans navn er Jeppe Juhl Christensen, og han er indehaver af Jeppeyoga på Frederiksberg. Jeg er ikke ashtanga fan, men under en time med Jeppe oplever jeg min krop som formbar modellervoks. Jeg bliver rørt af "bløde hænder" og glemmer helt den hardcore ashtanga form, som også foregår. Jeppe kombinerer nemlig ashtanga med alexanderteknik- og hvis du vil høre om hvad det så er, må du lytte med til denne episodes oplysende og inspirerende interview.
#1 – Yogapodcasten - Yoga & Livsstil

Dato: 09-09-2016
Hænger sundhed og yoga sammen? Det kan være svært at finde rundt i, hvad sundhed lige er. Selv har jeg været ind og ud af forskellige madsystemer, og har i perioder rigtig svært ved at begrænse det søde indtag. I denne første episode af yogapodcasten spørger jeg ernæringsterapeut, yogalærer, forfatter og livsstilsekspert, Louise Bruun, om hvordan man holder motivationen oppe, og om hvordan vi overhovedet kan definere, hvad sundhed er. For Louise Bruun hænger yoga og "lykkemad" uløseligt sammen. Hør hende tale med mig om sin yoga-livsstil- også endda bare to uger efter hun har født tvillinger.