LIVET SOM EXCENTRIKER

Om at blive solgt (sit eget) lort

Tarmskylninger. Går du til det jævnligt eller kom du af med skidtet på én gang? Det var en grænseoverskridende oplevelse for mig, men efter at have skidt på/gennem en plastikbriks i 40 minutter, var jeg hooked. Jeg ved snart ikke, hvad der kan forhindre min umiddelbare begejstring! Jeg var i samme ecstasy, da jeg besøgte HerningCenteret første gang, ren eufori da jeg havde købt et mavebælte med stød i, jeg følte at min lykke var gjort, da jeg første gang læste i Weekendavisen. Listen fortsætter, og det som både er sket med bekendtskaber og gaver og ja nu også tarmskylninger er, at det bare ikke holder i længden. EFFEKTEN af tarmskylning var for mig ikke bare renselse, men også hovedpine

Da jeg interviewede Lisbeth Zornig

Min mave spænder op, mens jeg farer forvildet rundt i rummet, lukker døre, finder kopper og skuler mod ur og ud af vinduet mod gaden. Da hun ankommer, skal min veninde der lægger hus til, lige til gå, jeg bliver mere og mere nervøs for hvert øjeblik det trækker ud, det er allerede 20 minutter siden vi skulle have startet. Det er en sjælden form for nervøsitet. Jeg føler, jeg sidder overfor en altvidende mor, en der ved hvad der er påført mig, men også hvilke dele jeg selv er været skyld i, at hun kan se mit barn, både det jeg er, og det jeg har givet væk, alt imens jeg forsøger at distrahere hendes gennemtrængende energi med den

En ikke specielt sjov kærlighedshistorie

Siden jeg er kommet hjem fra USA har mit liv været rigtig sjovt. “Rigtig sjovt” er et udtryk, jeg ofte er kommet galt i byen med, når mennesker har betroet deres lidelser til mig, og jeg konstaterer, ja det lyder da rigtig sjovt. Hov, er det kun mig der ved, at når noget karakteriseres som rigtig sjovt, er det så langt fra noget, man kunne ønske sig skete i virkeligheden? I hvert fald. Jeg troede jeg kom hjem til et job, jeg troede jeg skulle bruge den løn til endelig at komme ud af de midlertidige og ulovlige (adresseløse) boliger, jeg troede at hverdagens rutiner kunne kickstarte mit liv som mor. Jeg har jo hele tiden været mine børns mor,

Spørgsmålet er: Ved du, hvad du gerne vil vide?

Hvis du kunne stille et spørgsmål… …hvis du ville få det sande svar fra en altvidende kilde… Hvad lyder da dit spørgsmål? Jeg har tit leget med tanken som barn. Mere i form af: Hvad ville jeg spørge Gud om, hvis jeg kunne. Men jeg endte som regel i en tankefrustration, fordi Gud jo ville være for hellig til rigtig at kunne modtage mine ufuldkomne spørgsmål, jeg ville selvfølgelig have Jesus på min side, men han ville formentlig svare i lignelser, der kunne tolkes i mange retninger eller han ville holde fokus i en for mig uopnåelig grad og sige: min nåde er dig nok. Nu hvor disse gudebilleder ikke figurerer som altvidende kilder i mig længere, kan jeg bedre

Grunden under mig

Der er mange måder at beskrive mit projekt på. Det erfarer jeg, når jeg øver med min dygtige performance coach. Igen og igen beder hun mig beskrive hvem jeg er, og hvorfor mine talkshows er relevante. Det er forskelligt det jeg siger, men der er et grundelement, vi ikke kan overse. Det handler om at invitere bunden til toppen. Eller rettere sagt: Ikke at acceptere at der er en bund og en top Der er mennesker. Der er vilkår. Og så er der glæder og besvær med at begå sig som menneske under de vilkår. Glæderne mærkes, hvis vi er åbne og bevidste og i stand til at registere det sjove, det smukke, det nydelsesfulde. Med alt det vi får

At blive fyret for første gang

Jeg har rystet mig. Grundigt og længe. Igennem jul og nytår og så lidt til. Jeg har rejst. Det har ikke været for arbejde. Det har ikke været for underholdning. Skønt jeg både har arbejdet med podcasten og været godt underholdt. Tit finder jeg først formålet med mine planer, imens jeg gør dem. Det var min første tur til USA. En fantasi der har ligget lige under en moralsk spaderegel om ikke blot at rejse til reklamernes land, en regel om at jeg hellere skulle “ud i verden” og opleve fremmed kultur. Alligvel fik jeg lov til at besøge det land, vores (ikke mindst kommercielle) kultur er gennemsyret af. Ved at spørge: Og hvad så hvis jeg dør om lidt?

Når jeg tager afstand

I morges da jeg gik en tur på stranden, mærkede det kølige sand mod mine solopvarmede fødder, blev jeg stoppet af en ung fyr med bøjle. Han ville vide hvad jeg hed, men jeg ville først vide hvorfor, han spurgte. Den samme frem og tilbage-leg med hans resterende spørgsmål, indtil han spurgte om han måtte gå stranden sammen med mig. Lige der forstod jeg, at jeg ikke er 17 år længere. Det var så nemt at sige nej, der var ikke en eneste dråbe af tøven. Tak, voksne Maria, fordi du alligevel har lært noget. Jeg ved ikke, hvad han ville mig. Jeg kunne ikke se at han havde noget at sælge mig. Det var heller ikke oplagt med et

Forladt af hende der blev

Har du nogensinde været nødt til at forlade dig selv? For lige at ordne noget eller nogen. Så ofte er trangen til stede i mig som om det var muligt, at gå fra mig for en stund og komme tilbage igen. Men lad os undersøge det lidt.. Når jeg bliver svigtet af venner eller en fyr, jeg lige havde håbet på mente det, han sagde til mig, må min forestilling om hvordan verden fungerer skifte. Jeg troede, du elskede mig, og det gør du ikke. Det var første lag. Andet lag: Nå, okay så den følelse, jeg havde indeni af overdrevet kærlighed til dig, var ikke ren, men forstærket af din afvisning. Tredje lag: Jeg har brug for noget, som

Bemærk: Livet er skam nemmere end før

Det kan godt være, at vi er ved at være trætte af at høre et fænomen beskrevet som ”skam”, men jeg skal sige dig dette: Det var først, da jeg hørte begrebet skam uddybet, at jeg forstod, det var det, jeg havde båret rundt på i alle mine år. Skammen blev tungere og tungere og selv når jeg syntes, at være et ret godt sted, så ville skammen bore sig ind i mit selvbillede som den faktor, der fastholdt, at jeg ikke hørte til. Jeg skylder en stor del af min personlige udvikling til det fokus, der har været de sidste par år på skamfølelsen. Tit når jeg læser andres succeshistorier, vil de insinuere eller skrive lige ud, at det

På samme tid – er jeg noget andet

På een og samme dag kan jeg falde om i gråd på stuegulvet, hulke hele vejen tilbage til folkeskolen, kysse min datters sår fyldt af skyldfølelse over at have givet hende dem, forestille mig et lys ned igennem min krone, lade en sang minde mig om at fejl bare er feedback, jeg kan se mine børn begå sig eksemplarisk blandt andre børn, genfinde et smil, mærke et kram, aflyse alt, sætte alt ind, indlysende sætte alt til side for en ledetråd og i mødet med en ven grine alle historier ud af mig, kun for i een og samme sætning at udstrege og understrege fortiden: Alt er foranderligt mit paradoks, min favn, min ild