LIVET SOM EXCENTRIKER

Sandheden om hvorfor jeg flytter fra Korsør

For en uge siden interviewede jeg Rita fra Korsør (Lyt lige her) og selvom det var mindre filosofisk end det meste jeg har lavet, gjorde vores møde et stort indtryk på mig. I interviewet fortæller jeg, at jeg skal flytte og ikke kan kan mærke hvor jeg skal bo. Jeg blev nervøs for, at det skulle handle for meget om mig fremfor den 85-årige stjerne, så først efter optagelsen forklarede jeg Rita sandheden om, hvorfor jeg flytter fra Korsør om cirka 18 dage. Hendes respons var: “De havde nok lidt svært ved at forstå at nogen kunne gøre det som du gjorde. Og det har jeg da også”. Miseren kom efter jeg var i aftenprogrammerne og fortælle om min tredjefødte

Datingmania er over mig igen og jeg inviterer til integritet hele sæsonen

Og det gør jeg, fordi kærlighed ikke altid sker, når du mindst forventer det. Slet ikke når du har aller mest brug for det. Ej heller lige indenfor dine hverdagslige miljøer. Jeg har mødt så mange singler fra et form for undergrundsmiljø, dvs. alle former for religiøse, spirituelle eller frivilligt organiserede fællesskaber, der står alene tilbage og iagttager alle vennernes familiedannelse. Jeg møder også en tyngde på skuldrene af dem, der “skal til det igen”, fordi de har forladt et længerevarende forhold og måske nu har børn med i pakken – tinder kan noget, men ikke helt nok for denne gruppe af singler. Det ligger mig på sinde at vi mødes mere på kryds og tværs – i det hele

Mere om madmisbrug

Jeg klarede den i tre uger. Det var med hjælp fra en spiseforstyrrelses-psykolog og det med vold og magt nogle dage og andre dage med en stolt afvisning. Sukkerforbuddet blev respekteret one way or the other! Indtil… jeg blev syg i lørdags, rigtig syg, syntes jeg selv. Det var vel bare en forkølelse, men altså den slags, hvor hals og hoved gør så ondt, at alt andet kan være lige meget. Sukker, who cares, jeg skal bare dulme smerten så meget, jeg kan! Så jeg indførte en ny regel: Sukker er fint, når jeg er syg! Jeg skrev reglen til min veninde, der i ugen forinden på vores højskoleophold havde hjulpet mig med at holde sundheden intakt, hun skrev bandende

At blive badet i blikke

Da jeg for et par år siden tog en coach-uddannelse, for at få mere flow i mit liv, læs: mere pengeflow, lavede underviseren en øvelse med os, jeg sent glemmer. Efter formiddags-undervisningen fangede jeg hende i pausen og klagede min nød. “Det er meget fint, det du siger, men jeg kan ikke koncentrere mig om det. Jeg har en virksomhed (yogastudiet) der er ved at gå nedenom og hjem – jeg kan på ingen måde forestille mig at lukke det, og jeg bruger uanede mængder af energi på at finde veje til succes. Det lykkes bare ikke! Der kommer ikke nok deltagere på det jeg arrangerer – det meste bliver faktisk aflyst. Er jeg heldig har jeg 1 time om

Miss Mannah – den selvopfundne betydning af et navn

For to år siden blandede jeg mig i en samtale om folks mærkelige navne. Folk der af spirituelle grunde skiftede Jensen ud med Roselina eller Katrine ud med Kahnaa eller slettede det hele og indsatte noget, man skal tage tilløb til at udtale. Mit bidrag i snakken dengang var helt klassisk for en, der ser noget fremmed, og bare gerne vil væk fra det: At det måtte de da om, men at jeg bare personligt ikke kunne forestille mig at skifte mit navn sådan uden videre. Det siger noget om hvor ringe fantasi, jeg egentlig har, selvom jeg slår mig op på at være denne ud-af-boksen type. Man kan jo ikke forstå det, man ikke forstår endnu. I september sidste

2018’s mest begejstrende begreb!!

Pseudoarbejde! Mine helte der har begrebsliggjort en del af vores virkelighed, kalder sig for Anders Fogh Jensen og Dennis Nørmark. Sidstnævnte har jeg interviewet til Lyden af et bedre liv – et svært utilfredsstillende interview, fordi en time føltes som et minut. Jeg var efterladt med så meget MERE om arbejdsliv og arbejdsmarked og arbejdslejr og arbejdsstatus og arbejdsrelationer, jeg gerne ville nå at runde, da vores aftalte tid var gået. Dog var han sublim, fænomenal og underholdende fra ende til anden, så lyt med til hvorfor begrebet “Pseudoarbejde”  begejstrer mig i podcasten. Her er lige fire hurtige grunde: 1) Pseudoarbejde definerer og italesætter den dårlige smag, rigtig mange medarbejdere er tvunget til konstant at sluge på deres arbejde, når

Det storladne blogindlæg -skrevet af en lille fisk

Tiden er gået for idoler, der blindt dyrkes for det, deres image minder os om, for de følelser vi får vakt i os ved at tro så meget på en illusion, der var bristet for længst, hvis idolet lagde mere af sig selv ud. Tekster skrevet af idolet uden at være godkendt af andre, erfaringer ufiltreret delt og billeder delt uden tænkt ind i en konstrueret historie om idolet. Tiden er gået, siger jeg, selvom vi alle sammen finder en vis tilfredsstillelse ved dette overlegne idol, der got the moves, men som kun så ekstatisk dyrkes personer, FORDI de intet virkeligt eller virkeligt kontroversielt røber om sig selv. Det er ligesom med 90’er sange. Jeg kan have glemt alt om

Bevis dit værd! Eller lad være og lad kroppen tale så højt den vil

Selvom mit liv er et tabu, er det gået op for mig, at jeg bruger rigtig meget energi på, at virke normal, for at folk gider investere opmærksomhed i mig. Det er vel også lidt et tabu – faktisk er det en omskrivning af et citat fra bogen, Bevidsthedsberøring. Det er mit næste interviewoffer, der har skrevet den, og i citatet skriver han, at kroppen primært bruger sine muskelspændinger og beredskab på tre forsvarsmekanismer: 1)At beskytte sig selv – 2)at holde følelserne tilbage – 3)og at overbevise andre om at den er i normalområdet og værd at investere opmærksomhed i. Det sker på et ubevidst plan, vel at mærke, og kommer til udtryk gennem kropssproget. Jeg føler mig virkelig ramt.

Min livsstilssygdom

Man kan godt sige, at min livsstilssygdom gør det umuligt for mig at have en holdning. Ret længe. Du er superlæser af bloggen, og der er ingen grund til at ridse op for dig, at mine mange år i dogmatiske trossamfund hænger sammen med mit nuværende slogan GENTÆNK ALT. Men det er også fordi jeg fordyber mig i mange forskellige bøger, og får 1) svært ved at vælge side 2) svært ved at se de afgrundsdybe forskelle eller vigtigheden af dem. Jeg er mere optaget af at tage den, der fortæller om sin holdning ind, forstå hende og det ærinde hun har. Tit ligger forskellen i detaljen. For nogle meget væsentlige detaljer, javist, men ikke store nok til, at jeg

Hvorfor går venskaber over?

Midt over. Eller over i historien. Lad os starte med de overbevisninger, jeg taler så meget om at få rusket op i. Så længe de ikke generer vores hverdag, har de det jo fint – jeg har en overbevisning om, at jeg ikke duer til at bo i Indien. Fint. Bliver det mit livsvilkår en dag, ja så skal overbevisningen ændres. Hvis jeg i et venskab, har en overbevisning om, at jeg har gjort alt det jeg kunne, at det altid er mig der kontakter, at der bare ikke kommer noget igen, at vi aldrig ses længere, at det desuden heller ikke har anciennitet nok, så er det brudte venskab tæt som en mur, lige til at slå hovedet imod