LIVET SOM EXCENTRIKER

Bevis dit værd! Eller lad være og lad kroppen tale så højt den vil

Selvom mit liv er et tabu, er det gået op for mig, at jeg bruger rigtig meget energi på, at virke normal, for at folk gider investere opmærksomhed i mig. Det er vel også lidt et tabu – faktisk er det en omskrivning af et citat fra bogen, Bevidsthedsberøring. Det er mit næste interviewoffer, der har skrevet den, og i citatet skriver han, at kroppen primært bruger sine muskelspændinger og beredskab på tre forsvarsmekanismer: 1)At beskytte sig selv – 2)at holde følelserne tilbage – 3)og at overbevise andre om at den er i normalområdet og værd at investere opmærksomhed i. Det sker på et ubevidst plan, vel at mærke, og kommer til udtryk gennem kropssproget. Jeg føler mig virkelig ramt.

Min livsstilssygdom

Man kan godt sige, at min livsstilssygdom gør det umuligt for mig at have en holdning. Ret længe. Du er superlæser af bloggen, og der er ingen grund til at ridse op for dig, at mine mange år i dogmatiske trossamfund hænger sammen med mit nuværende slogan GENTÆNK ALT. Men det er også fordi jeg fordyber mig i mange forskellige bøger, og får 1) svært ved at vælge side 2) svært ved at se de afgrundsdybe forskelle eller vigtigheden af dem. Jeg er mere optaget af at tage den, der fortæller om sin holdning ind, forstå hende og det ærinde hun har. Tit ligger forskellen i detaljen. For nogle meget væsentlige detaljer, javist, men ikke store nok til, at jeg

Hvorfor går venskaber over?

Midt over. Eller over i historien. Lad os starte med de overbevisninger, jeg taler så meget om at få rusket op i. Så længe de ikke generer vores hverdag, har de det jo fint – jeg har en overbevisning om, at jeg ikke duer til at bo i Indien. Fint. Bliver det mit livsvilkår en dag, ja så skal overbevisningen ændres. Hvis jeg i et venskab, har en overbevisning om, at jeg har gjort alt det jeg kunne, at det altid er mig der kontakter, at der bare ikke kommer noget igen, at vi aldrig ses længere, at det desuden heller ikke har anciennitet nok, så er det brudte venskab tæt som en mur, lige til at slå hovedet imod

Overskrift for voksenlivet: Dæmonuddrivelse

Det er velkendt, at jeg ikke bryder mig om tanken om, at skulle blive voksen. Jeg insisterer fx. på popmusik til min yoga (under den første del), jeg tjekker ud når jeg er i en forsamling, der keder mig, jeg elsker lyserød og farver der ikke passer ind til det møde, jeg skal til og jeg har meget svært ved at respektere en guideline, jeg ikke personligt kan finde en mening med. Jov, jeg er okay med at blive kaldt barnagtig. Nu er jeg bare også i mit livs mest seriøse parforhold. Og det er nødt til at tage toppen af min enspænderbetonede væremåde. Da jeg blev gift som 20-årig var det seriøst ment, men jeg syntes, at problemer mellem

Min vigtigste værdi og hvordan den redder mig, når jeg ikke kan kontrollere mine omgivelser

Når jeg har interviewet, fået filerne redigeret, skrevet teksterne, sat billeder på og trykket UDGIV, så starter  den proces, der får mit ego til at gøre opmærskom på sig selv. Folk skal vide, at de kan finde de gratis interviews og de skal overbevises om, at de skal bruge en time til at lytte med til et, fremfor at bruge den time på de fyrretusindmillard andre podcasts i podcast appen. Ja eller noget af alt det andet, de kan bruge deres tid på – hvordan kommer jeg forrest i køen til deres opmærksomhed? Well, jeg beder altid dem jeg har interviewet om at dele et link, så deres følgere ser det og så mit opslag ses af flere af mine

Når verden går dig imod

Når verden går dig imod

Der er knastørt i min hjerne i disse overophedede maj-dage. Alligevel er det, som om det netop har regnet. Som om tårerne væsker undertonen af vrede og opstødet, det sure, skylles bort. Det påtagede får udfordringer til over navlen, det der før var indpakket, står nu frem. Jeg taler om at leve indefra, om at blive konfronteret med sine illusioner og selvretfærdighed. Selv er jeg i en 5 måneder gammel relation til en mand, hvis vi runder op og ikke tæller slået-op tid med. Det at være i et parforhold, et nyt et, er ligesom at være prøveløsladt. Det kan meget hurtigt gå galt, du kan komme ind i en automatpilotstyret rille, der får store konsekvenser, og du kan kun håbe

At rive virkeligheden midt over

Kender du til at blive udsat for waterboarding i åndelig henseende, hvor hvert svar er tavshed, hvor øvelsen er at du holdes nede, for at andre kan få ro, hvor kravet om fortielse, håndfast og længe, holder dig tættere på dødsønsket end på det lyse sind, der vist også er her et sted?   Kender du til at være programmeret til ikke at måtte genere nogen, og skulle du alligevel teste grænser i din kamp for selvforløsning, må du bagefter holde vejret mens du spræller i selvtærende bebrejdelse, indtil et lille stykke af dig dør?   Kender du til at møde konflikter og ikke ane hvad, du skal stille op med dem, men det er også lige meget, for du

Hvad siger dine omgivelser, når du fortæller dem om dine familieforhold?

Ja et ret knudret spørgsmål, hvis man betragter sine omgivelser som familie… Ikke desto mindre et jeg i den forgangne uge er blevet stillet mindst en gang om dagen! Efter et debatindlæg i Jyllandsposten og et interview inde i selveste fjernsynet har jeg fået et par henvendelser. Tak, hvis du har sendt en! Det er meget meget sjældent, at jeg ikke får optur over at blive kontaktet med en hilsen – det er vist kun, hvis den går ud på at pumpe mig for informationer, andre tager penge for at oplyse eller hvis man vil have mig til at sælge noget, eller bare udnytte mig seksuelt! Ellers er jeg overdrevet taknemmelig for hvert et brev til mig, i den ene

Frygten for at date den helt forkerte

Okay, jeg er 32 år og når jeg bliver 42 er han 65! Og når jeg så er 65 er han 89! Puha, aldersforskellen er til at få øje på. Kort briefing så taler jeg stadig om ham her som også var involveret i at jeg for et par måneder siden stod uden bolig igen. Jeg flyttede nemlig hurtigt ind ved ham – det var et bedre hjem, end den sofa jeg på det tidspunkt lånte. Men da vi for mange gange havde stødt hovederne sammen, flyttede jeg ud, konkluderede jeg havde forelsket mig mere i hans stabilitet og så tog jeg ellers konsekvensen af et overophedet københavnsk boligmarked og at flyttede til Korsør! Et par uger senere var vi dog kærester

De hurtige nemme løsninger trænger til revival

Lad os finde lykken og stikke af med den! Det er egentlig det, vi gerne vil, og vi opdager hurtigt, hvis det vi tror er det gode liv, slet ikke er det, fx fordi vi ikke kan holde ud at andre skal lide. At stræbe efter en harmonisk tilstand, er ikke bare forståeligt og menneskeligt, men en pligt hvis du spørger mig. Det er helt forfejlet når behandlere og andre go-to-personer sukker dybt over klienter, der vil have et såkaldt “quick fix”. Jeg hører det igen og igen: “Åh men i dag lever vi i en tid, hvor folk ikke føler sig forpligtet til at følge et forløb, de zapper rundt og jeg er gammel og klog og ved at