LIVET SOM EXCENTRIKER

Pseudo arbejde

Podcast anbefaling Det kan ikke kaldes ofte, at jeg anbefaler andre interviews end dem jeg selv laver. Men det er jeg altså nødt til i dag! Knud Romer har gjort det igen, og jeg føler han i dette interview redder mig fra en saks jeg åndssvækket har siddet i siden jeg tog mine første spæde skridt i arbejdsmarkeds-træningen. Jeg kom ikke ret langt. Jeg blev uddannet  – til arbejdsløshed vil nogen sige, mens jeg næsten kan læse foragt over min beslutning om at læse pædagogisk filosofi i to år uden erhvervserfaring bag mig i blikkene på de selvsamme. Den kreative underklasse Knud Romer har naturligvis mere at have det i og langt mere erfaring end jeg (den her slags opklarende

Gentænk alt – måske især formen

Jeg er blevet gjort opmærksom på, at mit tilbagevendende udtryk til sidst i podcasten i den grad kan misforstås. GENTÆNK ALT er ikke en opfordring til at nærstudere en ustabil mands smser eller gennemgå dramaet fra sidste år i dit hoved igen og igen….! Det er derimod en erkendelse af, at den mening vi tillægger begivenheder er fleksibel! Det kan se helt anderledes ud end vi tror. Så i tilfældet med overanalyser, vil GENTÆNK ALT opfordre til at finde en anden måde at forholde sig på, se overtænkningen som udskiftelig. Jeg håber at du med afslutningsbemærkningen lige når at overveje om der er noget, du kunne redefinere i dit liv. Personligt gentænker jeg for tiden podcasten. Den er min store

Korsør – gør mig ikke mindre skør

Min livsstil er bedst opsummeret i ordet TRODS. Jeg insisterer på en anden måde at leve på, på trods af efterhånden ret mange tabte slag. Og. Jeg handler næsten altid i trods. I hvert fald i de senere år hvor det er gået op for mig, hvor fatalistisk det er, at jeg ikke har fået sat de grænser op omkring mig selv, som afgør et mennesker– jeg er her- du er der- og hvis du siger noget til mig kan jeg vælge at tage mig af det eller ikke- jeg er her og du er der- og jeg kan tage fejl herovre uden at det vedkommer dig derovre og jeg, herovre, kan ændre retning og du derovre kan tænke og

Vi, de overlevende

Denne gang ikke i lige så mange Netto poser som jeg beskrev for nogle måneder tilbage, men i en lille men spækket bil forlod jeg i går aftes endnu et hjem. I noget nær to måneder var mit hjem hos en mand i Helsingør, eller også var mit hjem netop manden i Helsingør, og nu er jeg vågnet op på den samme sofa som jeg siden 2013 er faldet tilbage på cirka halvårligt. Med flytninger og eventyrene føles det som at hoppe ud over kanten, flyve, nyde synet af byen under mig, kun for at opdage at bevægelsen er et fald, at der ingen vinger til at holde mig oppe er. Eller som et computerspil, og med den reference er

Elskere dyppet i god chokolade …..

Der er flere måder at få udløst sine endorfiner på, når man vil træne! Jeg fandt i hvert fald mig selv på parkeringspladsen til et fitnesscenter i dag med en håndfuld lakridser i den ene hånd og mobilen i den anden og ingen hænder til at holde lysten til at bevæge mig ind og træne. I de sidste par vejr-hidsige uger har jeg irriteret mig over at jeg er medlem af et fitnesscenter, uden at få noget for pengene, jeg plejede at cykle til centeret hver eller hveranden dag, men nu bor jeg i helsingør, langt fra alt, så langt at jeg ofte kører i bilen, åh sikke mange genvordigheder miss guldager-  i dag tog jeg mig faktisk sammen! Der

Er erfaring alderens sande angreb?

Hvornår får en oplevelse lov til at stå fuldstændig alene? Da jeg piskede rundt som yogalærer og ville hyre andre freelancere ind til mit yogastudie, kom jeg tit ind i negative tankespor, når vi fx. ikke kunne finde en fælles aftale om løn. Der var en bane med alt det, jeg gerne ville have i hovedet, og så en undergrund hvor frustrationerne rejste frem og tilbage på mest uciviliserede vis. Havde jeg blot mødt et menneske, en enkelt gang og haft en enkelt samtale, så ville passagerene sagtens kunne fare på det optimistiske spor. Men fordi hver gang jeg havde en samtale, så et menneske, kommunikerede om løn og vilkår, lagde det sig ovenpå tidligere erfaringer, oven på en stak

Min diagnose

Indrømmet. Jeg er typen der læser flere bøger på een gang. Det er umuligt, at slå mig til tåls med en enkelt – medmindre det er lige op til et interview. Så går der ild i mig og jeg kan lidt ekstra, men ærligt talt sætter jeg også et par fulde dage af til sådan en kraftpræstation som at læse en hel bog fra ende til anden. Normalt læser jeg lidt her og lidt der, og kan ikke engang skyde skylden på den højteknologiske tidsalders opmærksomhedsproblem, for mit startede længe før da. Min mor har fornyligt fortalt mig, at hun mistænkte mig for at have adhd, jeg ved bare, at jeg syntes alt i skolen var kedeligt, og svært, pånær

Om at blive solgt (sit eget) lort

Tarmskylninger. Går du til det jævnligt eller kom du af med skidtet på én gang? Det var en grænseoverskridende oplevelse for mig, men efter at have skidt på/gennem en plastikbriks i 40 minutter, var jeg hooked. Jeg ved snart ikke, hvad der kan forhindre min umiddelbare begejstring! Jeg var i samme ecstasy, da jeg besøgte HerningCenteret første gang, ren eufori da jeg havde købt et mavebælte med stød i, jeg følte at min lykke var gjort, da jeg første gang læste i Weekendavisen. Listen fortsætter, og det som både er sket med bekendtskaber og gaver og ja nu også tarmskylninger er, at det bare ikke holder i længden. EFFEKTEN af tarmskylning var for mig ikke bare renselse, men også hovedpine

Da jeg interviewede Lisbeth Zornig

Min mave spænder op, mens jeg farer forvildet rundt i rummet, lukker døre, finder kopper og skuler mod ur og ud af vinduet mod gaden. Da hun ankommer, skal min veninde der lægger hus til, lige til gå, jeg bliver mere og mere nervøs for hvert øjeblik det trækker ud, det er allerede 20 minutter siden vi skulle have startet. Det er en sjælden form for nervøsitet. Jeg føler, jeg sidder overfor en altvidende mor, en der ved hvad der er påført mig, men også hvilke dele jeg selv er været skyld i, at hun kan se mit barn, både det jeg er, og det jeg har givet væk, alt imens jeg forsøger at distrahere hendes gennemtrængende energi med den

En ikke specielt sjov kærlighedshistorie

Siden jeg er kommet hjem fra USA har mit liv været rigtig sjovt. “Rigtig sjovt” er et udtryk, jeg ofte er kommet galt i byen med, når mennesker har betroet deres lidelser til mig, og jeg konstaterer, ja det lyder da rigtig sjovt. Hov, er det kun mig der ved, at når noget karakteriseres som rigtig sjovt, er det så langt fra noget, man kunne ønske sig skete i virkeligheden? I hvert fald. Jeg troede jeg kom hjem til et job, jeg troede jeg skulle bruge den løn til endelig at komme ud af de midlertidige og ulovlige (adresseløse) boliger, jeg troede at hverdagens rutiner kunne kickstarte mit liv som mor. Jeg har jo hele tiden været mine børns mor,